Bobbyerne skulle rydde op i lovløse London
Betjente blev nøje udvalgt
Ordenshåndhævere havde i begyndelsen af 1800-tallet et dårligt ry.
Indenrigsminister Robert Peel ønskede at skabe en effektiv politistyrke, som befolkningen kunne have tillid til.
Betjentene måtte derfor leve op til strenge krav.
Straffeattest: En uplettet straffeattest var en betingelse for at blive ansat inden for politiet. En betjent skulle desuden i almindelighed have et godt omdømme.
Køn og civilstand: Kun mænd i alderen 20-27 år kunne blive optaget i politikorpset. Betjenten skulle søge politiledelsen om tilladelse, hvis han ønskede at gifte sig.
Boglige færdigheder: Betjenten skulle ud over at være godt begavet også kunne både læse og skrive – en færdighed, som kun omkring 60 pct. af tidens engelske mænd mestrede.
Højde og fysik: En højde på mindst 1,70 m og en god fysik var påkrævet. En betjent måtte desuden hverken være platfodet, smal om brystet eller have misdannelser i ansigtet.
Tyve hærgede London
Politiet havde travlt, for kriminaliteten var høj i 1800-tallets London.
Forbrydelserne skyldtes især den fattigdom, som en tredjedel af befolkningen levede under.
Tyveri, indbrud og røveri var derfor især udbredt i de fattigste områder nær bymidten.
Bobbyuniformen
Uniformen var diskret, så borgerne skulle føle sig trygge ved politiet.
Mærke
Et mærke viste betjentens divisionsnummer samt Londons byvåben omgivet af drager og teksten “Herre, vejled os” skrevet på latin.
Lygte
Betjenten bar en lygte, som kunne sættes fast i bæltet. Lygten var udstyret med en skarp linse og en lukkemekanisme, som gjorde det muligt at blænde lyset uden at slukke flammen. Som brændstof brugte lygten olie eller petroleum.
Bånd
Et stribet bånd angav, at betjenten var i tjeneste. Betjentene bar altid uniform og havde derfor brug for at tilkendegive, hvornår de kunne udøve myndighed. Politifolk bærer stadig båndene ved officielle lejligheder.
Stav
Som våben og tegn på autoritet bar betjenten en 35 til 90 cm lang stav. Pokkenholt-træ var populært til formålet, da sorten er hård og kan modstå både ild og vand.
Fløjte
Betjentene brugte oprindeligt en skralde for at påkalde sig opmærksomhed, men skralden trængte ikke igennem gadelarmen i victoriatidens London. Da fabrikanten Joseph Hudson i 1883 tilbød en fløjte, hvis skingre lyd kunne høres 3,2 km borte, slog politiledelsen til. Politiet bruger stadig fløjten.
Private jagtede forbrydere
Før det organiserede politikorps var det private “tyvefangere”, som håndhævede loven i London, men i 1749 skabte dommeren Henry Fielding et korps af halv-professionelle betjente.
De såkaldte Bow Street Runners, navngivet efter korpsets adresse, var forgængere for Robert Peels “bobbies”.
Bow Street Runners bestod i år 1800 af 68 snarrådige mænd.
Vidste du, at...
-
… betjentene i 1800-tallet ikke havde stemmeret? Deres omgang med civile var desuden strengt reguleret. At spise middag hos private var fx forbudt.
-
… den karakteristiske hjelm først blev en del af uniformen i 1863? Indtil da bar betjentene høj hat. Hjelmen er udformet med den preussiske pikkelhue som forbillede og blev oprindeligt fremstillet af kork – et materiale, som effektivt absorberer slag og stød.
-
… Londons politistyrke betragtes som verdens første moderne politikorps? Styrken dannede forbillede for politiet i det øvrige Storbritannien samt for Australien, New Zealand og Canada.
-
… uniformens blå farve var valgt med omhu? Farven skulle få betjentene til at ligne almindelige borgere og samtidig gøre dem lette at skelne fra hærens soldater, som bar rødt. Militæret var førhen blevet sat ind mod oprørske folkemængder.
-
… betjentene arbejdede 12 timer ad gangen seks dage om ugen? De var dårligt betalt, da ledelsen ikke ville have, at politifolkene skulle føle sig bedre end byens andre borgere.
-
… mange betjente i 1800-tallet kom fra Londons omegn? Fattigdom forhindrede storbyboere i at leve op til de hårde optagelseskrav.
-
… den første “bobby” blev fyret efter blot fire timer i uniform? William Atkinson fik inddraget sit skilt, da han drak sig fuld i tjenestetiden.
