Bobbyerne skulle rydde op i lovløse London

Englands hovedstad vrimlede med forbrydere, og ordensmagten var en blanding af soldater og private tyvefangere, da Robert Peel i 1829 skabte et korps af professionelle betjente, der fik kælenavnet “bobbies”.

Englands hovedstad vrimlede med forbrydere, og ordensmagten var en blanding af soldater og private tyvefangere, da Robert Peel i 1829 skabte et korps af professionelle betjente, der fik kælenavnet “bobbies”.

Infinity Images/Imageselect

Betjente blev nøje udvalgt

Ordenshåndhævere havde i begyndelsen af 1800-tallet et dårligt ry.

Indenrigsminister Robert Peel ønskede at skabe en effektiv politistyrke, som befolkningen kunne have tillid til.

Betjentene måtte derfor leve op til strenge krav.

Straffeattest: En uplettet straffeattest var en betingelse for at blive ansat inden for politiet. En betjent skulle desuden i almindelighed have et godt omdømme.

Køn og civilstand: Kun mænd i alderen 20-27 år kunne blive optaget i politikorpset. Betjenten skulle søge politiledelsen om tilladelse, hvis han ønskede at gifte sig.

Boglige færdigheder: Betjenten skulle ud over at være godt begavet også kunne både læse og skrive – en færdighed, som kun omkring 60 pct. af tidens engelske mænd mestrede.

Højde og fysik: En højde på mindst 1,70 m og en god fysik var påkrævet. En betjent måtte desuden hverken være platfodet, smal om brystet eller have misdannelser i ansigtet.

Tyve hærgede London

Politiet havde travlt, for kriminaliteten var høj i 1800-tallets London.

© British Library

Forbrydelserne skyldtes især den fattigdom, som en tredjedel af befolkningen levede under.

Tyveri, indbrud og røveri var derfor især udbredt i de fattigste områder nær bymidten.

Private jagtede forbrydere

Før det organiserede politikorps var det private “tyvefangere”, som håndhævede loven i London, men i 1749 skabte dommeren Henry Fielding et korps af halv-professionelle betjente.

De såkaldte Bow Street Runners, navngivet efter korpsets adresse, var forgængere for Robert Peels “bobbies”.

Bow Street Runners bestod i år 1800 af 68 snarrådige mænd.

© Pictorial Press Ltd/Imageselect

Vidste du, at...

… betjentene i 1800-tallet ikke havde stemmeret? Deres omgang med civile­ var desuden strengt reguleret. At spise middag hos private var fx forbudt.

… den karakteristiske hjelm først blev en del af uniformen i 1863? Indtil da bar betjentene høj hat. Hjelmen er udformet med den preussiske pikkelhue som forbillede og blev oprindeligt fremstillet af kork – et materiale­, som effektivt absorberer­ slag og stød.

… Londons politistyrke betragtes som verdens første moderne politikorps? Styrken dannede forbillede for politiet i det øvrige Storbritannien samt for Australien, New Zealand og Canada.

… uniformens blå farve var valgt med omhu? Farven skulle få betjentene til at ligne almindelige borgere og samtidig gøre dem lette at skelne fra hærens soldater, som bar rødt. Militæret var førhen blevet sat ind mod oprørske­ folkemængder.

… betjentene arbejdede 12 timer ad gangen seks dage om ugen? De var dårligt betalt, da ledelsen ikke ville have, at politifolkene skulle føle sig bedre end byens andre borgere.

… mange betjente i 1800-tallet kom fra Londons omegn? Fattigdom forhindrede storbyboere i at leve op til de hårde optagelseskrav.

… den første “bobby” blev fyret efter blot fire timer i uniform? William Atkinson fik inddraget sit skilt, da han drak sig fuld i tjenestetiden.