Betjente blev nøje udvalgt
Ordenshåndhævere havde i begyndelsen af 1800-tallet et dårligt ry.
Indenrigsminister Robert Peel ønskede at skabe en effektiv politistyrke, som befolkningen kunne have tillid til.
Betjentene måtte derfor leve op til strenge krav.
Straffeattest: En uplettet straffeattest var en betingelse for at blive ansat inden for politiet. En betjent skulle desuden i almindelighed have et godt omdømme.
Køn og civilstand: Kun mænd i alderen 20-27 år kunne blive optaget i politikorpset. Betjenten skulle søge politiledelsen om tilladelse, hvis han ønskede at gifte sig.
Boglige færdigheder: Betjenten skulle ud over at være godt begavet også kunne både læse og skrive – en færdighed, som kun omkring 60 pct. af tidens engelske mænd mestrede.
Højde og fysik: En højde på mindst 1,70 m og en god fysik var påkrævet. En betjent måtte desuden hverken være platfodet, smal om brystet eller have misdannelser i ansigtet.
Tyve hærgede London
Politiet havde travlt, for kriminaliteten var høj i 1800-tallets London.
Forbrydelserne skyldtes især den fattigdom, som en tredjedel af befolkningen levede under.
Tyveri, indbrud og røveri var derfor især udbredt i de fattigste områder nær bymidten.
Private jagtede forbrydere
Før det organiserede politikorps var det private “tyvefangere”, som håndhævede loven i London, men i 1749 skabte dommeren Henry Fielding et korps af halv-professionelle betjente.
De såkaldte Bow Street Runners, navngivet efter korpsets adresse, var forgængere for Robert Peels “bobbies”.
Bow Street Runners bestod i år 1800 af 68 snarrådige mænd.
