Frankrigs nye kalender viste uforståelige datoer som fx den 16. blomstring i andet frihedsår. Franskmændene kløede sig i hovedbunden, for landets nye månedsnavne var svære at lære – navne som floréal (blomstring) og fructidor (frugtmåned) gav kun en vag fornemmelse af, hvor på året de lå.
Den Franske Revolutions kalender var ekstra svær, fordi månederne begyndte på andre tidspunkter end de gammelkendte. Første dag i måneden ventôse (vinden) faldt fx omkring den 20. februar.
Galskaben skyldtes, at Frankrigs nye lovgivende forsamling – anført af rabiate personer som Maximilien Robespierre og Jean-Paul Marat – ville gøre op med alt, der var gennemsyret af religion.
I Frankrigs gamle almanak havde alle årets dage haft navn efter en helgen, fx faldt Mariæ undfangelse den 8. december – til minde om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Den slags katolsk sludder skulle erstattes af oplysningstidens viden, mente de revolutionære.