Diktatorens brev til sønnen: “Silke og juveler er ikke passende for en mand”

Firenze, Italien, 23/3 1492

Lorenzo til Giovanni Medici, kardinal.

Du og alle vi, som går op i dit velbefindende, bør betragte vores familie som yderst begunstiget af de højere magter.

Taknemmeligheden gælder ikke blot de mange hædersbevisninger og goder, som vort hus har modtaget, men først og fremmest, at du er blevet tildelt den største værdighed, som vor familie nogensinde har opnået.

Denne gunstbevisning er i sig selv vigtig. Men den bliver ikke mindre betydningsfuld, når man betænker din unge alder, samt hvilke omstændigheder den er givet under*.

Det første råd, som jeg derfor vil give dig, er at være taknemmelig over for Gud.

Du må altid huske, at det ikke skyldes din klogskab eller din betænksomhed, at dette er sket, men kun Guds nåde – en nåde, du kun kan gengælde ved at leve et fromt, kysk og helt igennem eksemplarisk liv.

Din forpligtelse bliver kun større af, at du allerede nu i så ung en alder har vist tegn på, at du kan drive det vidt. Det er en skændsel, hvis du glemmer din ungdoms leveregler og den slagne vej.

Stræb derfor efter at lette den byrde, som din tidlige værdighed lægger på dig, ved at leve regelmæssigt og ved at vise udholdenhed i de studier, som passer sig til dit embede.

I det seneste år har jeg med tilfredshed noteret mig, at du, uden at nogen har bedt dig om det og helt af egen drift, er gået til skrifte og nadver.

Der er, efter min opfattelse, ingen bedre måde at opnå Guds nåde på end gennem vedholdende at udføre sådanne pligter.

Dette forekommer mig at være de mest passende og nyttige råd, som jeg på nogen måde kan give dig nu og her.

Da du nu kommer til at bo i Rom, som jo er en lastens hule, er jeg udmærket klar over, at vanskelighederne ved at opføre dig i overensstemmelse med disse formaninger kun vil blive større.

Eksemplets magt er i sig selv stor. Men du vil sandsynligvis møde mennesker, som i særlig grad vil bestræbe sig på at fordærve dig og opfordre dig til synd.

Som du måske selv allerede har opfattet, har din tidlige opstigen til stor værdighed vakt misundelse.

Folk kunne ikke forhindre dig i at modtage æren, men de vil i hemmelighed bestræbe sig på at få dig til at fremstå som mindre værdig til den.

De vil lokke dig til at foretage handlinger, som uvægerlig vil få dig til at miste den anseelse, som du nu nyder i offentligheden.

Derved håber de, at du vil falde i den afgrund, som de selv er faldet i. Da du er ung, føler de sig sikre på, at det nok skal lykkes at lede dig på afveje.

For at modstå den slags vanskeligheder bør du væbne dig med den største fasthed. Dyd er for øjeblikket en mangelvare blandt dine brødre i kollegiet.

Undgå, som var de Skylla og Charybdis, anklager for hykleri. Vær på vagt over for alle former for pral og forfængelighed i handling såvel som i tale.

Som kardinal bør du sætte et godt eksempel. Verden ville være et bedre sted, hvis alle kardinaler var, som de burde være, for i så fald ville der altid være en god pave og dermed fred i verden.

Når du omgås kardinaler og andre mænd af rang, bør dit sprog være respektfuldt og ikke oppustet.

Lad dig styre af din egen forstand, og underlæg dig ikke andres lidenskaber. Den slags følelser kan nemlig af upassende grunde pervertere de pågældendes fornuft.

Ved officielle lejligheder skal du i din fremtoning sørge for at være under snarere end over middel.

Et nydeligt hus og en velordnet familie er at foretrække frem for et stort følge og en prangende og overdådig residens.

Lev regelmæssigt og ikke over evne. Tilpas dine udgifter til de begrænsede midler, som du har til rådighed i begyndelsen af din karriere.

Silke og juveler er ikke passende for en mand i din stilling. Det er meget bedre for dig at anskaffe nogle få elegante an­ti­kvi­te­ter og nogle smukke bøger.

Sørg også for, at dine tjenere er lærte og velopdragne snarere end mangfoldige.

Spis enkel kost, og sørg for at få tilstrækkeligt med motion. De, som bestrider dit embede, er nemlig – hvis de ikke passer på – tilbøjelige til at få alskens forskellige skavanker.

En kardinals stilling er lige så sikker, som den er ophøjet; derfor er de mænd, som bestrider den, ofte forsømmelige. De tror, at deres mål er nået, og at de ubesværet kan forblive i embedet.

Denne indstilling er skadelig – såvel for den person, der har den, som for hans karakter.

Én ting vil jeg anbefale frem for alt andet: Stå tidligt op om morgenen. Det vil ikke alene være godt for dit helbred, det vil også gøre dig i stand til at organisere dagen og gå i gang med opgaverne.

Eftersom der er mange og forskelligartede pligter forbundet med din stilling, som fx at varetage gudstjenester, at studere og at modtage folk i audiens, vil du finde dette råd til fremme af produktiviteten særdeles nyttigt.

Når du taler til konsistoriet, vil det være mest passende for dig at henvise, hvad folk måtte foreslå dig, til Hans Helligheds dom.

Som grund bør du angive din ungdom og din manglende erfaring. Nogle vil sandsynligvis på et eller andet tidspunkt bede dig om at gå i forbøn hos paven i forskellige sager.

Pas på, at du ikke lægger ham til last for ofte, for hans temperament er sådan indrettet, at han er mest imødekommende over for dem, som ikke trætter ham for meget med forespørgsler. Det må du huske for ikke at fornærme ham.

Glem heller ikke at konversere med ham om behagelige emner, og skulle du bede ham om noget, så sørg for at gøre det med den beskedenhed og ydmyghed, som han ynder så meget.

Farvel

Efterskrift

Giovanni steg hurtigt i graderne, men glemte sin fars råd.

Som pave med navnet Leo 10. (1513-1521) var han så grisk og ødsel, at troende, anført af munken Martin Luther, gjorde oprør.

Oprøret, kaldet reformationen, splittede Europas kristne i protestanter og katolikker.