Egypterne havde kuren mod tømmermænd

Forskere har oversat en 1.900 år gammel papyrus, der giver svaret på, hvordan tømmermænd skal kureres.

Egypterne brugte laurbærblade til at kurere tømmermænd.

Laurbærblade kurerer tømmermænd

Havde egypterne hovedpine forårsaget af alkohol, lindrede de smerterne med laurbærblade, som de formentlig hang rundt om halsen. Det har forskere fra Oxford Universitet og London Universitet fundet frem til ved at oversætte en 1.900 år gammel papyrus fra området Oxyrhynchos i det nordlige Egypten.

Om kuren har virket, melder papyrusen dog ikke noget om.

Paparys indeholder en halv mio. dokumenter

Oxyrhynchos Paryrus blev fundet i 1898 og rummer over 500.000 dokumenter skrevet mellem 100 til 600 e.Kr. Kuren mod tømmermænd er blot én af de medicinske behandlinger, der er beskrevet i den omfangsrige papyrus.

Kure mod hæmorider, tandpine og mavesår er også at finde blandt teksterne. I disse år arbejder forskerne på at oversætte teksterne fra det oprindelige græske sprog.