Da Mary Ann Webster kom til verden i London i 1874, var der intet unormalt ved den lille pige. Som ung uddannede hun sig til sygeplejerske, og i de år fandt mange mænd hende ganske smuk. I 1902 giftede hun sig med en landmand fra Kent og tog hans efternavn, Bevan.
Parret fik fire børn sammen, inden ægtemanden pludselig døde i 1914. Samtidig fik mrs. Bevan stillet diagnosen akromegali – en hormonel forstyrrelse, der får kroppen til at producere store mængder væksthormon. Sygdommen får især hænderne, fødderne og knoglerne i ansigtet til at vokse ukontrollabelt.
Enkens ansigt blev længere og grovere, men medlidenhed mødte hun sjældent. Hån og mobning var almindeligere. Som en gårdejer sagde:
“Den eneste nytte, man kan have af mrs. Bevan, er som deltager i en grimheds-konkurrence!”
Enken havde svært ved at forsørge sine børn, så da en sådan konkurrence blev annonceret, tog hun gårdejeren på ordet.
1800-tallets store dille, freakshows, fortsatte med at være populære langt op i 1900-tallet.
Trods deltagelsen af 249 andre vandt Mary Ann Bevan, og nu øjnede hun en mulighed for at brødføde familien og betale for børnenes uddannelse.
Millionerne rullede ind
Lægerne fortalte, at sygdommen med tiden ville gøre hende grimmere, og med den forsikring søgte mrs. Bevan job hos nogle af datidens største attraktioner: Freakshows. “Dreamland Circus Sideshow” på Coney Island hentede hende til New York, og her optrådte hun sammen med dværge, skæggede damer og mange andre, som fik det betalende publikum til at gyse.
Det var ingen dans på roser at lade sig udstille og finde sig i publikums hån, men Mary Ann Bevan holdt ud for sine børns skyld.
På få år tjente hun, hvad der i dag ville svare til godt otte millioner kroner. Hun fandt også kærligheden igen og blev gift med en dyrepasser.