Feminister brugte jiu jitsu mod politiet
Kvinders krav om om valgret provokerede hele Storbritannien. For at beskytte sig selv etablerede de et tæskehold oplært i jiu-jitsu. Det fik kvinderne brug for ved deres største slag for retfærdighed.

Tæskeholdets træner, Edith Garrud, var en spinkel kvinde, men hun var blandt de første i Vesten, der mestrede jiu-jitsu.
Oprøret lurede lige under damernes skørter i Oxford Street, men de handlende i Londons fornemme indkøbsgade anede ikke uråd denne vinterdag – ikke før en spinkel kvinde blæste i en fløjte, som var den en trompet, der blæste til kønskamp.
Frem fra de lange kjoler hev kvinderne deres sten og hamre, som de kylede mod butiksruderne for at vise deres vrede over, at kvinder manglede stemmeret. Kort efter hev kvinderne op i kjolerne og benede hen til et gemmested i den nærliggende Argyll Street, før lovens sindige arm nåede frem.
Her holdt den lille kvinde med fløjten til, og selv om hun var mindre end halvanden meter høj, var hun en af de mest betydningsfulde skikkelser i for engelske suffragetter, der kæmpede for, at kvinder fik samme demokratiske rettigheder som mænd.
Edith Garrud, som hun hed, var en af de første kvindelige kampsportsinstruktører i Vesten. I Argyll Street havde hun sin dojo, træningssal, hvor hun lærte kvinder den japanske kampsportsform jiu-jitsu og trænede suffragetternes tæskehold, der gik under navnet “The Bodyguard”. Holdets primære opgave var at beskytte kvindebevægelsens ledere mod politiets knippelsuppe.
I dojoens gulv havde Edith Garrud etableret hemmelige faldlemme, hvor suffragetterne kunne gemme deres tøj og overskydende kasteskyts. Hun rullede måtter hen over lemmene for at skjule bevismaterialet, mens suffragetterne skiftede til jiu-jitsu-jakker. Betjentene måtte opgive at afsløre dem.
Kemilærer gav kvinderne styrke
I årevis havde de britiske kvinder med fredelige midler forsøgt at få ændret valgloven – det vil sige nedsat komiteer, holdt møder og skrevet indlæg til aviserne, men lige meget hjalp det.
Under mottoet “handling, ikke ord” tog en kvinde ved navn Emmeline Pankhurst sagen i egen hånd og dannede i 1905 protestorganisationen WSPU (Women’s Social and Political Union). Med tiden anvendte den stadig mere radikale metoder for at nå sit mål (hærværk og overfald), og for at beskytte de ledende suffragetter etablerede WSPU tæskeholdet “The Bodyguard”, ledet af den militante Gertrude Harding.