Fra før til nu: Sådan skaffede vi varme og energi

Kan vi holde varmen uden Putins gas? Skal der fyres op i flere kulkraftværker, mens vi finder nye brændstofleverandører? I det seneste år har energiforsyningen været på alles læber – men det er ikke noget nyt. Energien har talrige gange i århundredernes løb været en mangelvare.

Efterhånden som vi opfandt dampmaskiner, gadebelysning og biler, steg behovet for energi. Da de første gaslamper lyste Londons gader op i begyndelsen af 1800-tallet, bævede befolkningen dog ikke af frygt for, at forsyningerne ville slippe op. Deres bekymring var mere jordnær: Springer gaslamper i luften?

Vilde rygter om eksploderende gadelygter cirkulerede i de britiske aviser i 1813 – til stor irritation for ingeniøren Samuel Clegg, som var en af ophavsmændene til det nye fænomen: Bygas. Clegg besluttede sig for at demonstrere, at gaslamper var helt ufarlige.

Han rejste en stige ved en af Londons lygtepæle og klatrede op med en økse i hånden. Derpå huggede han et hul i gaslampen og strøg en tændstik. Synet fik folk til at løbe væk i panik, men intet hændte. En svag flamme oplyste bare gaden.

Demonstrationen gjorde indtryk, og fra midten af 1800-tallet blev gaslamperne almindelige over store dele af Europa.

Helt frem til midten af 1800-tallet var træ menneskehedens vigtigste energikilde. For naturen var prisen høj; fx brugte man i Romerrigets miner så meget træ til at smelte malmen og udvinde sølv og jern, at stort set al skov i Italien og Grækenland forsvandt.

I middelalderen var træ så værdifuldt, at herremænd vogtede over deres skove, hvor fæstebønder kun måtte samle nedfaldne grene som brænde.

Fra omkring 1600 og frem til midten af 1800-tallet udgjorde hvalolie en af verdens mest eftertragtede varer. Olien blev især brugt til belysning og som smøremiddel. Både fedtet fra spæklaget under hvalernes hud og spermacetolien fra kaskelotternes hoved blev udvundet.

Brugen af hvalolie fortsatte langt op i 1900-tallet. Alene USA’s bilindustri anvendte årligt 14 mio. liter spermacetolie som smøringsmiddel i gearkasser, indtil det blev forbudt i 1972. Opgørelser viser, at
ca. tre mio. hvaler blev harpuneret af hvalfangerskibe mellem 1900 og 1999.

I 1850’erne dukkede verdens første boretårne op. De hentede olie op fra undergrunden. Olien blev i de første mange år mest forarbejdet til petroleum, der kunne brændes af i de nyopfundne petroleumslamper.

Fra 1870 overhalede petroleum hvalolie som verdens primære lyskilde.

Opfindelsen af biler med forbrændingsmotor skabte i begyndelsen af 1900-tallet en stigende efterspørgsel på brændstof udvundet af olie: Benzin og diesel.

Fra 1960’erne vandt fyringsolien indpas. Hvert hus blev forsynet med en 1.000 liter stor olietank og et fyr til at brænde olien i. I dag har ca. 100.000 danske hjem stadig oliefyr.

Allerede i oldtiden brugte mennesker stenkul til at smede med og i bålfade, der leverede varme til hjemmet.

Men først da dampdrevne maskiner, lokomotiver og skibe blev udbredte i løbet af 1800-tallet, kom det sorte guld fra undergrunden til at spille en afgørende rolle i vores energiforsyning.

Kulminer i industriel skala dukkede op på alle beboede kontinenter, og omkring 1900 blev halvdelen af vores energiforbrug dækket af kul.

Arbejdet med at udvinde kul var farligt, og Europas værste mineulykke kostede i 1906 ikke færre end 1.099 franskmænd livet. Kulstøv i deres mine nær den belgiske grænse eksploderede og hærgede hen ved 110 km underjordiske gange.

Vindmøller har i mere end 1.000 år drevet møllesten, så vi kunne male mel, og pumpet vand op. Men elektricitet blev første gang produceret af skotten James Blyths vindmølle i 1887.

Året efter opfandt den amerikanske ingeniør Charles Brush sin såkaldte vindturbine, der producerede 1.200 watt. Elektriciteten oplyste Brushs hjem og drev maskinerne i hans laboratorium i kælderen. Men nogen god forretning var vindmøllen ikke, udtalte Brush:

“Prisen på vindturbinen er så høj, at det ødelægger regnskabet. Men det er en stor tilfredsstillelse at udnytte en af naturens mest uregerlige kræfter”.

Fra midten af 1800-tallet fik store dele af Europa gasværker, der udvandt såkaldt bygas af kul. Bygassen blev brugt til gadebelysning. Hver lampe i alle byens gader skulle tændes manuelt, så storbyer som fx London havde hundredvis af lygtetændere ansat.

Gasbelysning blev snart udkonkurreret af elektrisk gadebelysning, der var nemmere at vedligeholde og kunne tændes vha. en central kontakt. I stedet blev bygas brugt i komfurer og gasradiatorer i hjemmene.

Naturgas, som mange bruger i dag, blev først almindelig i Europa efter oliekriserne i 1973 og 1979.

Vand fra åer og floder drev i industrialiseringens barndom de første maskiner. Når møllehjulet drejede, overførte tandhjul og remtræk kraften til fx savværkets save og væveriernes vævestole.

Med opfindelsen af den elektriske generator i midten af 1800-tallet blev det muligt at omdanne kraft til elektricitet.

Vandkraft begyndte i det små, men i 1881 åbnede det første større vandkraftværk ved Niagara Falls i USA. Værket producerede dagligt 25.000 kilowatt-timer (kWh), men fordi det var jævnstrøm, kunne Niagara udelukkende forsyne kunder, der boede mindre end tre km væk.

Da USA’s Hoover Dam i 1939 blev verdens største vandkraftværk, producerede det 11 mio. kWh i døgnet og sendte strøm til Los Angeles 500 km borte.

Under 2. verdenskrig forsøgte USA og Nazityskland at udvikle atombomber – kun amerikanerne lykkedes med projektet.

Forskerne indså snart, at spaltning af atomer skabte energi, som ikke kun hæren men også civilsamfundet kunne få glæde af. I 1951 blev de første forsøg med elektricitetsproduktion udført på en reaktor i Idaho, USA.

Tre år senere stod verdens første atomkraftværk færdig i Obninsk, 110 km syd for Sovjetunionens hovedstad Moskva. En dampturbine anvendte varmen fra kernespaltningen til at producere strøm.

I blæsende og tyndtbefolkede områder var vindmøller allerede for mere end 100 år siden den foretrukne løsning. Omkring 1900 var der ca. 1.500 vindmøller i Danmark, og amerikanske firmaer fremstillede 100.000 el-producerende vindmøller om året ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Møllerne forsynede typisk amerikanske farmes pumper med strøm. Idéen om storstilet el-produktion – nok til at forsyne hele byer – fulgte først i kølvandet på protesterne mod atomkraft i 1970’erne.

Verdens første vindmøllepark blev etableret i New Hampshire USA i 1980 og bestod af 20 vindmøller. I dag runder verdens største vindmøllepark, kinesiske Gansu Wind Farm, snart vindmølle nr. 7.000.

Allerede i 1880’erne eksperimenterede forskere som franske Augustin Mouchot med metoder til at udnytte solens energi. I 1884 lagde amerikanske Charles Fritts de første solceller på taget af et hus i New York, men teknologien var for dårlig til at konkurrere med kul og olie.

Rumkapløbet blev teknologiens redning. I 1958 opsendte amerikanerne den lille 1,5 kg tunge satellit Vanguard 1, der blev forsynet med strøm fra solceller. I 1969 åbnede den 48 m høje solovn Four solaire d’Odeillo, der viste, at solenergi kan skabe op til 2.500 graders varme – rigeligt til at producere store mængder strøm.

Siden er titusindvis af hustage blev beklædt med solceller og store solenergi-anlæg etableret. På to solrige majdage i 2012 producerede Tysklands solceller nok strøm til at forsyne 50 pct. af tyskerne.