Burgerens historie begyndte for lidt over 260 år siden. Ordet hamburger optræder første gang i den engelske kogebog “The Art of Cookery, Made Plain and Easy” fra 1747. Bogens forfatter, Hannah Glasse, havde dog ikke hakkebøffer i tankerne, men brugte i stedet navnet om en pølse, der skulle fremstilles af hakkekød, hvidløg og rom.
Inden pølsen blev snøret, skulle den krydres med salt, peber, nelliker, muskatnød og vineddike. Glasses såkaldte Hamburgh sausages skulle herefter en uge i husets skorsten for at udvikle en røget smag. Hun anbefalede, at hamburgerpølsen blev serveret på en skive brød.
Kogebogen skrev Glasse, fordi hun manglede penge. Hun kopierede en god del opskrifter, men fik alligevel succes med sit værk, der især var henvendt til finere fruer, der skulle instruere deres tjenerstab i madlavning.
Idéen til pølsen i skorstenen fik hun angiveligt fra tyske immigranter, der havde slået sig ned i England. Men hamburgerpølsen blev aldrig nogen succes. Derfor skal den moderne burgers ophav søges andre steder end i England. Som navnet hamburger antyder, spillede tyske Hamborg en vigtig rolle.
Ud over skorstensrøget kød rummede Hannah Glasses kogebog fra 1747 også opskriften på såkaldt svinebudding – en type pølser fra Cornwall. Hendes værk blev århundredets mest læste kogebog.
Havnebyen ved Elben blev et knudepunkt for de seks millioner tyskere, der i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udvandrede til Amerika. Før sømænd og emigranter gik ombord, stillede de sulten på kajen med en såkaldt sømandssandwich.
Den bestod af stegt kød og spejlæg mellem to stykker ristet brød. Ved ankomsten til New York skal tyskere i hobetal have spurgt efter denne hamburgske specialitet. Byens caféer og restauranter forsøgte snart at tiltrække de tyske kunder ved at servere en ret de døbte hamburg steak.
Nogen burger i nutidig forstand var der dog ikke tale om – kunderne måtte nøjes med en bøf af hakket kød, løg og brødkrummer. Men burgerrevolutionen i Amerika var brudt ud.
Fedtede fingre plantede en idé
Spisen med de tyske aner begyndte så småt at dukke op i amerikanske aviser. Chicago Tribune kunne fx i 1887 beskrive, hvordan en hamburg steak blev lavet.
White Castle hed verdens første burgerkæde. I 1920’erne kostede burgerne her fem cents.
Hvem der tog de næste afgørende skridt i hamburgerens evolution, hersker der stor uenighed om. En populær forklaring lyder, at 15-årige Charles Nagreen i 1885 skulle sælge kødboller ved Outagamie County Fair i Wisconsin. Teenageren indså, at hans kunder havde svært ved at håndtere den fedtede mad, mens de gik rundt mellem tusindvis af andre på markedspladsen.
Nagreen bankede derfor næste portion kødboller flade, før han stegte dem. Derpå lagde han dem mellem to skiver brød. Idéen sikrede teenageren kælenavnet “Hamburger Charlie”.
En rivaliserende forklaring lyder, at markedet “Erie County Fair” samme år blev afholdt i byen Hamburg i de østlige egne af delstaten New York.
Under festlighederne solgte brødrene Frank og Charles Menches pølsesandwiches. Da de løb tør for pølser, måtte de til slagteren, som imidlertid kun havde hakkekød tilbage. Brødrene krydrede kødet med salt, sukker og kaffe og solgte sandwiches, der var smagt til med ketchup og løg. Måltidet døbte de hamburger - efter byen, de befandt sig i.
Ifølge Library of Congress skabte den danske immigrant Louis Lassen i 1895 den moderne burger.
USA’s svar på Det Kongelige Bibliotek rummer en helt tredje burgerhelt: Ifølge Library of Congress skabte den danske immigrant Louis Lassen i 1895 den moderne burger. Lassen drev en rullende købmandsbutik i New Haven, Connecticut. En mand bad en dag om et hurtigt måltid, og Lassen stegte en bøf, som han lagde mellem to stykker ristet brød.
Kort efter åbnede burgerbaren “Louis’ Lunch” – og bøffen i brødsvøb gik sin sejrsgang. I løbet af 1920’erne fik alle amerikanske byer med respekt for sig selv en burgerbar.
I 1921 opstod historiens første burgerkæde, White Castle, da kokken Walter Anderson fra Kansas mødte forretningsmanden Edgar Walter Ingram. White Castle bredte sig til 16 byer og viste vejen for andre, der tænkte endnu større: Brødrene Maurice og Richard McDonald.
McDonalds-brødrene åbnede deres burgerbar i 1940, og da manglen på kød aftog efter 2. verdenskrig, skabte brødrene den moderne burgerkæde med rasende hurtige arbejdsgange.
Prisen på en Big Mac viser et lands købekraft
Det begyndte som en spøg, men prisen på en Big Mac har vist sig at give et ret præcist billede af, hvor mange penge et lands indbyggere har til rådighed.
I 1986 skabte den britiske avis The Economist det såkaldte Big Mac Index. Som en spøg sammenlignede avisen prisen på McDonald’s’ verdenskendte burger – for uanset land blev burgeren fremstillet ens og af de samme ingredienser.
Økonomer blev snart enige om, at idéen slet ikke var så tosset, for Big Mac Index kan give et hurtigt og ukompliceret fingerpeg om købekraften i stort set alle verdens lande.
Firmaer, der ikke har råd til dyre analyser, kan ved hjælp af indekset estimere, hvilken pris de skal tage for en vare, når de vil eksportere til nye lande. Økonomer døbte den nye metode burgernomics, for den slags skal naturligvis have et fint navn.
Siden 1986 har The Economist hvert år opdateret sit Big Mac Index, og de seneste tal viser ikke overraskende, at købekraften er højest i stenrige Schweiz, hvor en Big Mac koster 7,30 US dollars, mens Sverige og Norge følger lige efter. I Indien er den berømte burger billigst. Her koster den kun 1,62 dollars.
Hos McDonald’s blev hamburgere, cheeseburgere og pomfritter pakket nødtørftigt ind, og prisen var lav, men kunderne elskede de nye tider. I 1948 havde kædens 500 burgerbarer solgt en milliard hamburgere. Succesen ansporede konkurrenter til at følge trop, og i 1953 opstod Burger King.
Kunderne stod op i 27 år
Rivaliseringen mellem især disse to kæder førte til flere burger-landvindinger, som kunderne stadig nyder godt af: Fra 1967 fik McDonald’s-restauranter borde og stole, så kunderne kunne sidde dér og spise deres mad. Året efter serverede kæden den første Big Mac – en bolle med to hakkebøffer i samt syltede agurker, løg, sovs, salat og smeltet ost.
McDonald’s er i dag verdens største hamburgerkæde med 40.000 restauranter, mens Burger King er nummer to med knap 18.000. White Castle findes også stadig i USA’s midtvestlige og østlige egne, hvor kæden driver knap 400 restauranter.