Før den maskinelle produktion tog over, blev alle de ting, vi bruger i vores samfund, skabt manuelt af håndværkere.
Et af de mange håndværk var garvning, hvor nyslagtede dyrs hud blev til læder og skind, som blev solgt til sko- og handskemagere.
I garverens værksted lugtede der stærkt af kød- og fedtrester, så garverierne var ofte isoleret til et bestemt byområde.
Læs også:
Her blev huder lagt i vand og salte i mindst 6-8 timer, hvorpå garveren fjernede kødrester med en skindskraber. Skindet lå derpå atter i væske med et ekstra lag salt i 6-8 timer.
Under tørringen strakte og bearbejdede garveren skindet, da det ellers blev mørkt og hårdt og kunne knække. Til sidst smurte han skindet med æggeblomme og olie.
Men i 1890’erne blev hurtigere garvning med krom normalt overalt i Europa. Fra at hver købstad havde mindst fem garvere, blev håndværket industrialiseret og er nu næsten uddødt.
