Brevene var pakket i tre stabler, omviklet med bånd og stadig forseglede, da Morieux fandt dem i arkivkassen.
Historieprofessor Renaud Morieux forventede at finde en bunke støvede dokumenter, da han åbnede arkivkassen på det britiske nationalarkiv.
Men indholdet i det papir, som han nu sad med, var alt andet end tørt og støvet.
“Jeg kan ikke vente på, at jeg skal have dig. Din lydige hustru, Nanette”, lød budskabet på det let krøllede papir.
Og brevet var blot et af mange. Hele kassen, som stod foran Morieux, bugnede af intime breve – skrifter, som han nu læste som den første, siden afsendelsen for 265 år siden.
Brevene var tiltænkt det franske flådeskib Galatée, men nåede aldrig frem.
Syvårskrigen rasede, og før postbåden nåede Galatée, blev skibet opbragt af den britiske fjende og besætningen taget som fanger.
De franske myndigheder sendte brevene til det britiske Admiralitet i London, så de kunne sende dem videre til fangerne.
Men af uvisse årsager blev brevene i stedet lagt i arkiv.
Her lå de, lige indtil Morieux tilfældigt stødte på arkivkassen, mens han arbejdede på en bog om krigsfanger.
Breve giver kvinder stemme
Morieux har nu læst og oversat brevene, som for de flestes vedkommende indeholder længselsfulde hilsner, skrevet af hustruer og mødre til mændene på Galatée.
“Jeg kunne bruge hele natten på at skrive til dig. Jeg er for altid din trofaste hustru. Godnat, min kære ven. Det er midnat. Jeg tror, det er på tide, at jeg går til ro”, skrev en kvinde til sin mand.
I sit lidenskabelige brev til ægtemanden Jean Topsent underskrev Anne Le Cerf sig som “din lydige hustru, Nanette”, formentlig et kælenavn, som hendes mand havde givet hende.
“Jeg tror, jeg er på vej i graven. Jeg har været syg i tre uger. Hils Varin (en skibskammerat, red.). Det er kun gennem hans hustru, at jeg hører nyt”, skrev en mor, skuffet over, at sønnen aldrig skrev.
Morieux karakteriserer arbejdet med brevene som “meget følelsesladet”.
Men brevene, hvoraf 59 pct. er skrevet af kvinder, tilføjer også historieskrivningen vigtigt nyt, forklarer Morieux.
“Brevene gør op med den gammeldags opfattelse, at krig kun handler om mænd. Når mændene var væk, var det kvinderne, som styrede økonomien og tog vigtige politiske beslutninger”, siger han i en pressemeddelelse.