Guide til Europas værste lande
Mrs. Mortimer havde kun forladt England en enkelt gang, men det var også rigeligt. For ifølge forfatterinden var resten af Europa befolket af ignorante fjolser, fummelfingrede klodsmajorer og beskidte fattiglemmer.
Da den 47-årige præstefrue mrs. Favell Lee Mortimer i 1849 udgav sin bog “The Countries of Europe Described”, havde hun allerede skrevet 16 bøger – for børn.
Hendes mest succesfulde bog endte med at blive solgt i over én mio. eksemplarer i 38 lande.
Mrs. Mortimer havde altså rutinen, da hun kastede sig over beskrivelsen af Europas lande og deres befolkninger.
På det tidspunkt havde hun godt nok kun været på en enkelt rejse ud af England, hvor hun besøgte Bruxelles og Frankrig, men det betød ikke noget.
Hun bladrede i nogle bøger og fantaserede sig til resten – og satte sig så til at skrive om de folkeslag, hun aldrig havde set og tydeligvis heller ikke havde lyst til at møde.
Hendes verden begyndte og endte i England – et land, som kun Danmark kunne matche.
Lande-vurdering
🌟🌟🌟 - Ikke helt skidt
🌟🌟 - Tæt på katastrofe
🌟 - Besøg det aldrig
Den spanske natur var ifølge mrs. Mortimer fyldt med røvere og mordere.
Røvere slagter løs i Spanien
Lande-vurdering: 🌟
Spanien var smukt, medgav mrs. Mortimer, men uden for byerne lurede mordere og røvere.
“De gemmer sig i bjerghuler og i skovenes tykninger”, advarede forfatteren.
Ifølge hende stod de bag så mange rovmord, at gæster i Spanien konstant stødte på sorte kors langs landevejene.
Den lokale mad kunne heller ikke anbefales. Spanierne spiste masser af saltede oliven, som de færreste briter kendte til – og godt det samme:
“Smagen er så bitter, at jeg er sikker på, at De ikke vil kunne lide det”.
Spanierne var lave af vækst og så tynde og ofte sørgmodige ud.
De unge elskede at danse og synge, men derudover var der ikke meget at råbe hurra for, mente mrs. Mortimer:
“Meget få mennesker kan lide at læse eller anden form for nyttefuld beskæftigelse”.
Spanierne var ikke kun dovne, men også grusomme, for de valfartede alle til tyrefægtning:
“Selv præsterne, som burde vise et godt eksempel!”
I Rusland æder ulve små børn, og babyer drikker brændevin
Lande-vurdering: 🌟
Zarens Rusland fik heller ingen rosende ord fra mrs. Mortimer.
Det kæmpestore land var iskoldt og fyldt med glubske ulve, som dog ikke turde angribe en voksen mand:
“Men hvis de finder et barn vandrende alene omkring i skoven, så snupper de det som oftest”.
Russiske mænd lod deres hår vokse så langt, at de måtte binde det op for at kunne se ud af øjnene.
Ruslands ulve holdt til uden for byerne og spiste gerne ensomme børn på afveje.
De så dog bedre ud end landets fattige, som blev kaldt de sorte. “Fordi de er så ekstremt beskidte”, forklarede forfatterinden.
Til hendes forbløffelse tog de fleste bad én gang om ugen – det var virkelig ikke til at se!
Deres foretrukne mad var ifølge Mortimer rugbrød, som de skyllede ned med te:
“Men de elsker også brændevin og drikker det – ikke i små glas, men i store kander – og giver det endda til deres babyer at sippe af”.
København var ifølge mrs. Mortimer så stille, at man kunne forledes til at tro, at byen var ubeboet.
Danmark: Mindre grimt end Holland
Lande-vurdering: 🌟🌟🌟
Som et af de få lande kunne mrs. Mortimer godt lide Danmark.
Det mindede nemlig om England – uden at hun lod begejstringen løbe af med sig:
“Danmark er fladt, men ikke så fladt som Holland, heller ikke så fugtigt og grimt”.
Landets hovedstad var ifølge forfatterinden meget smuk, men også besynderlig:
“Den er så stille og lydløs, at man næsten skulle tro, at ingen boede i den”.
Den forbløffende stilhed var noget, mrs. Mortimer satte pris på. Hun havde dog bemærket en skidt side af danskerne:
“De er alt for glade for fest og fornøjelser!”
Til danskernes forsvar påpegede hun, at de – modsat de fleste andre nationer i Nordeuropa – ikke drak.
En rejsende havde nemlig efter nogle måneders ophold i Danmark angiveligt udtalt sin beundring for den lille skandinaviske nation:
“I dette land så jeg aldrig nogensinde en krøbling, en tigger eller en fuld person – hverken om dagen eller om natten”.
Det kunne selv briterne lære noget af, mente afholdskvinden mrs. Mortimer.
Italien bebos af tiggere og karnevals-tosser
Lande-vurdering: 🌟
Bortset fra husenes forfald havde intet ifølge mrs. Mortimer ændret sig i Italiens hovedstad, Rom, siden de romerske kejsere styrede verden.
“Det var en modbydelig by dengang, fuld af afguder og grusomhed – og det er stadig en modbydelig by”, konstaterede hun.
Italienerne var mørke i huden og havde sørgmodige og eftertænksomme øjne.
“Og det er forståeligt, at de er sørgmodige, for landet er i en sørgelig forfatning!”
Ifølge forfatterinden rejste mange af Italiens unge mænd til England, og det var ikke så underligt:
“Du behøver bare at se flokkene af elendige tiggere i Italien. Det er meget ubehageligt at se disse fattige i sværme, klædt i beskidte klude, mange med slemme sår og andre med brækkede rygge eller ben”.
Italienerne var ifølge mrs. Mortimer altid på udkig efter morskab, heriblandt pengespil og karnevaller.
Meget bedre stod det ifølge ærkebriten ikke til med resten af befolkningen, der var ignorant og brugte sin tid helt forkert:
“Deres største fornøjelse er pengespil. Nogle med kort, andre med fingrene”.
Men tåbelighederne stoppede slet ikke ved de konstante pengespil:
“Nogle gange tager folk masker på og løber rundt i gaderne for at se, om andre kan genkende dem med ansigterne dækket. En anden dag tager alle et lys i hånden, og morskaben er at forsøge at puste de andres lys ud og holde ild i sit”.
For mrs. Mortimer var det næsten ikke til at holde ud at se voksne mennesker klatte tiden væk på den måde.
Det samme gjaldt italienernes hang til malerier og statuer:
“De bryder sig ikke lige så meget om nyttige ting som om smukke ting. Englænderne er mere optagede af nyttige ting”.
Det fattige Irlands kærlighed til kartofler fik ingen ros fra mrs. Mortimer.
Irland: Faldefærdige huse og kartofler dagen lang
Lande-vurdering: 🌟
Klamt, beskidt og fyldt med fattige – Irland var absolut ikke en rejsedestination, som mrs. Mortimer kunne anbefale. “Ingen hytter i verden er så sølle som irske huse og boliger”, skrev hun.
De faldefærdige huse havde ingen skorsten, så røgen blev ledt ud gennem et hul i muren, der også fungerede som dør og vindue.
Når det regnede – og det gjorde det tit – væltede vandet igennem de utætte tage. Men for gæster var det værste, at der som regel ingen møbler fandtes:
“I det ene hjørne er en dynge halm med et tæppe. Det er sengen. I det andet hjørne ligger grisen på en endnu mere beskidt dynge halm”.
Landet var ifølge mrs. Mortimer stort set kun befolket af fattige, for Irlands få rige flygtede til England.
Men der var heller ikke meget sjov ved de ludfattige irere, hvis tøj hun ikke tøvede med at kalde “klude” – med konstant voksende huller i.
Rejsende skulle heller ikke tage til Irland for den kulinariske oplevelse.
“Kartofler er maden! Til morgenmad, til frokost og til middag”, gyste hun.
Selv irernes tro var forfærdelig: “Det er en form for kristen religion, men af en meget skidt slags!”
Frankrig er enhver konges mareridt
Lande-vurdering: 🌟🌟
For en royalist som mrs. Mortimer var Frankrig et besynderligt sted. Lige siden revolutionen i 1789 havde befolkningen nemlig gjort sit land til et rent helvede for konger:
“Den sidste konge forlod paladset i stor hast. Der var en pøbel lige neden for hans vinduer, og han frygtede, at de ville bryde ind!”
Kong Ludvig-Filip 1. nåede end ikke at spise op, men måtte flygte gennem byens gader med sin hustru af frygt for at miste hovedet.
“Og hvor rejste han hen? Til England. Det er et sikkert sted for franske konger”, slog briten fast.
Franskmændene var til gengæld utrolig høflige – mere end noget andet folk i Europa. Men ifølge mrs. Mortimer var det meste løgn:
“Franskmændene kommer med mange komplimenter for at behage deres selskab, men disse komplimenter er som regel ikke sande”.
De franske konger måtte flygte, hver gang en opstand fejede hen over landet. Sådan var det heldigvis ikke i England, påpegede mrs. Mortimer.
I forhold til hendes elskede England var Frankrig desuden fyldt med fattige, som end ikke havde råd til briternes yndlingsdrik: Varm te.
“De har ikke penge nok til at købe det. Nu og da, når de er syge, hælder de lidt sukker i vand og drikker det, men de har ikke råd hver dag”.
Modsat var ærkebriten dog imponeret over franskmændenes fornuftige forhold til alkohol:
“I England er det almindeligt for en fattig mand at blive fuld, men det er meget usædvanligt i Frankrig. Nogle gange hvisker folk til hinanden og peger: ‘Den mand blev engang fuld’”.
Paris, måtte mrs. Mortimer erkende, var en dejlig by med mange forretninger og fint klædte folk.
De måtte dog dele husene, så hver familie kun havde en etage, “og værelserne er ikke lige så komfortable som i England”.
Lige siden Ludvig 16. fik hovedet kappet af i 1793, gjorde de franske indbyggere oprør igen og igen.
Mrs. Mortimer havde trods alt lidt ret
- 1789-1799: Den franske revolution ruller. Ludvig 16. og dronning Marie-Antoinette henrettes.
- 1830: Under den såkaldte juli-revolution angriber folket det genindførte monarki. Karl 10. må flygte ud af landet.
- 1832: Den nye konge, Ludvig-Filip 1., kommer under hårdt pres, da republikanerne under den såkaldte juni-revolution igen forsøger at vælte monarkiet.
- 1848: Efter flere års social nød fejer revolutioner hen over Europa og rammer igen Frankrig. Her bliver monarkiet endeligt begravet, og Ludvig-Filip må flygte. Frankrig bliver en republik.
Sverige: En nation af tyveknægte
Lande-vurdering: 🌟🌟
Et ophold i Sverige var ikke anbefalelsesværdigt, slog mrs. Mortimer fast.
Godt nok kunne alle læse, og hver eneste by havde mindst én boghandel. Men det var en fejl at tro, at svenskerne derfor måtte være kloge og gode.
“På ingen måde. Der er intet land i Europa, hvor så mange mennesker sættes i fængsel”, advarede hun.
Der var dog ifølge forfatteren færre røvere end på fx Sicilien, hvor røverne slet ikke blev straffet. Det gjorde de trods alt i Sverige.
“Alligevel fortsætter resten af befolkningen med at stjæle!”
Et enormt antal svenskere sad i fængsel for tyveri. Og de, der ikke gjorde, var ifølge mrs. Mortimer godt på vej til det.
Ifølge mrs. Mortimer havde nationen et andet stort problem:
“Svenskerne bander på frygtelig vis – både fine herrer og fattige”.
Heller ikke husene faldt i forfatterindens smag. De var så små, at folk måtte placere sengene oven på hinanden for at skaffe plads nok.
“Man må klatre op til toppen og så ellers passe på ikke at falde ud”.
Ligeledes ville gæster blive slemt skuffede over maden, for ofte var kødet kun røget, og laks blev serveret rå:
“Men svenskerne spiser det ofte blandet med eddike og peber”.
Tyske kvinder læste ikke, men spandt og strikkede konstant.
Tyske kvinder strikker dagen lang
Lande-vurdering: 🌟🌟🌟
Tyskland var et dejligt land med sunde mennesker, flotte bjerge og skove, mente mrs. Mortimer, der dog havde sine reservationer:
“Du ser imidlertid ikke de flotte, grønne marker og hække dækket af majblomster, der er så skønne i England”.
Tyskernes boliger havde heller ikke samme standard som hjemme:
“Der er en kommode med hylder, senge med gardiner og et komfur; men det hele er beskidt og ukomfortabelt”.
Det skyldtes, at kvinderne sjældent var hjemme, og at de havde travlt med at spinde og strikke.
Til gengæld læste de sjældent bøger, og hvis de gjorde, valgte de noveller om fiktive personer:
“Det ville være bedre intet at læse frem for sådanne bøger”, tordnede Mortimer.
Hun erkendte dog, at tyskerne var høflige folk med omtanke:
“Men hvor ville det være dejligt, hvis de var lidt mere præsentable og rene – især de fattige!”
Portugiserne er Europas mest klodsede
Lande-vurdering: 🌟
Et land fyldt med talentløse og fummelfingrede håndværkere – det var, hvad mrs. Mortimer mente om Portugal.
“Det er utroligt, hvor dårligt tømrerne laver kasser og smedene nøgler”, rasede hun og påpegede, at portugisernes vognhjul var så dårlige, at ingen fremmede kunne holde deres skriglyde ud.
Portugiserne var ligesom spanierne dovne, “men de har hvidere tænder, fordi de aldrig ryger”, påstod forfatterinden.
Det vides ikke, om denne håndværker er fra Portugal, men hvis han er, forklarer det en del.
Lissabon var smuk på afstand, men tæt på skuffede gaderne fælt:
“De er fyldt med affald og skrald. Flokke af beskidte hunde ses i begge sider, og fra husene bølger højst ubehagelige lugte”.
Endnu værre var det at bo i byen: “Der er fyldt med stikkende insekter; om natten generer myg dig hvert eneste øjeblik!”
Norge: Fyldebøtter og hjemmebrændere
Lande-vurdering: 🌟🌟
Nordmændene var ifølge mrs. Mortimer høje, stærke og forbløffende ærlige.
“Om sommeren holder folk dørene åbne, og ingen tyve kommer ind – end ikke i byerne. Gitre og låse er unødvendige i Norge”, påstod hun.
Nordmænd var ærlige, men alt for glade for spiritus, konstaterede mrs. Mortimer.
Folkeslaget havde dog et alvorligt problem med flaskerne.
“Den største fejl ved nordmændene er deres fuldskab. De elsker sprit kaldet finkel – som minder om gin, men laves af kartofler”.
Forfatterinden anslog, at hver eneste gård havde sit eget destillations-apparat til at producere finkel:
“Åh, hvem ved, hvor megen ulykke dette apparat har skabt!”
