I 1924 knyttede en japansk professor og en hund et venskab, som end ikke døden kunne bryde.
Det år købte professor Hidesaburo Ueno hundehvalpen Hachiko.
Den 52-årige Ueno underviste på Tokyos universitet, og hver morgen gik han med Hachiko til togstationen.
Og hver eftermiddag, når Ueno kom tilbage med toget kl. 15.00, lå Hachiko og ventede, så de kunne følges hjem.
I maj 1925 vendte Ueno ikke hjem. En hjerneblødning på universitetet havde taget hans liv. Men på stationen ventede Hachiko – forgæves.
Også næste dag vendte Hachiko tilbage og ventede.
Hver dag i 10 år gentog den turen til stationen og blev en berømthed i Japan.
Da Hachiko blev fundet død på gaden i 1935, blev den begravet ved siden af sin herre.
Omsider var de to blevet genforenet.