Historien bag 9 lækkerier

Popcorn opfundet omkring år 3600 f.Kr

• Opfinder: Ukendt
• Sted: Mexico
• Tid: Ca. 3600 f.v.t.

Arkæologer har fundet rester af ristede majs, dvs. popcorn, i Mexico, som kan dateres til omkring 3 600 f.v.t. Da Christoffer Columbus besøgte Vestindien, så han kvinder bære poppede majs som halssmykker.

De indgik også i indianernes religiøse ceremonier. Men som snack blev den poppede majs ikke populær før midten af 1800-tallet i USA. De blev dengang lavet i gryder over åben ild og kaldt for “Pearls” eller “Nonpareil”.

I slutningen af 1800-tallet blev en popcornmaskine opfundet af Charles Cretors.

Den mobile maskine, som var dampdreven, blev hurtigt et almindeligt indslag på markeder. Foruden at poppe majs, kunne man også riste jordnødder i den.

Popcorn blev meget populære snacks, især i USA. Det var noget, alle havde råd til, og de blev solgt i bl.a. biografer og teatre.

Under depressionen i 1920'erne var popcornproduktionen en af meget få brancher, som klarede det fint. Men det varede noget inden trenden bredte sig til Europa, og i Norden tog salget først for alvor fart efter 2. verdenskrig.

Da fjernsynet blev hvermandseje, dalede salget af popcorn, men det steg igen i 1980'erne og 90'erne, da det blev muligt at lave popcorn i de nye mikrobølgeovne.

Marshmallows stammer fra det gamle Egypten

• Opfinder: Ukendt
• Sted: Egypten
• Tid: Omkring 2000 f.v.t.

Marshmallows fandtes allerede i det gamle Egypten, 2000 f.v.t. Navnet kommer fra lægestokrosen, som hedder marsh mallow på engelsk. “Marsh” betyder “marsk” og hentyder til, at planten trives i dette miljø.

Saften fra lægestokrose har flere medicinske egenskaber, som var gode både til udvortes og indvortes brug, bl.a. ved betændelse, mave- og tarmkatar og bronkitis.

Marshmallows fungerede oprindeligt som medicin, og saften blev blandet med nødder og honning.

Hvordan og hvornår marshmallows først dukkede op i Europa, vides ikke. Men man ved at i første halvdel af 1800-tallet blev de fremstillet i konfektureforretninger i Frankrig.

Saften af lægestokrose blev pisket op til en fluffy masse, og solgt som dessert med tørrede rødder med sukker og æggehvider. Desserten blev kaldt “Pâté de Guimauve” og anset for meget eksklusiv, da den tog to dage at lave.

I slutningen af 1800-tallet kom masseproduktionen igang. Sam­tidig ændredes opskriften. Saften fra lægestokrose blev nu erstattet med gelatine, som i vingummi.

Majsstivelse blev tilføjet for at fremskynde processen, og den specielle skumfidus­form opstod.

Omtrent 50 år senere, i 1948, blev fremstillingsprocessen forbedret yderligere, takket være amerikaneren Alex Doumak, som lavede én maskine, der både kunne blande massen, presse den ud gennem tuber og klippe den i passende bider.

Bolsjer var apotekernes opfindelse

• Opfinder: Ukendt
• Sted: Mellemøsten eller Indien
• Tid: Ukendt

Bolsjer, eller brystsukker, som det tidligere blev kaldt, fordi det skulle hjælpe mod luftvejslidelser, er blevet fremstillet i mange hundrede år. Men hvem, hvor og hvornår det startede er uvist.

Det siges at have været apotekere, som fremstillede de første bolsjer. Nogle angiver Persien som bolsjernes hjemsted, andre Indien. Fremstillingen findes beskrevet i arabiske skrifter fra 800-tallet.

Kandissukkeret findes også omtalt i digte af den persiske poet Jalal-ad-Din Rumi, som var bosat i Tyrkiet i midten af 1200-tallet.

Men med tanke på, at rørsukkeret, som det blev fremstillet af, var spredt fra Indien og Kina via araberne til landene omkring Middelhavet, er det sandsynligt, at fænomenet først kom fra Indien.

Inden bolsjer blev populære som slik, blev de solgt på apoteket. De ansås som medicin mod hoste og ondt i halsen.

I Danmark var det i begyndelsen kun hofapotekeren og siden andre apotekere, der fremstillede bolsjer for at gøre deres medicin mere velsmagende.

Kongen af Danmark-bolsjer, med smag af anis og lakrids, fik fx navn efter de brystdråber, som Christian 5.s livlæge fremstillede i 1600-tallet.

Pretzels opfundet af munke

• Opfinder: Klostermunke
• Sted: Europa
• Tid: Omkring år 500

Saltkringler, eller “Pretzel,” hed oprindeligt pretiola, hvilket betyder en “lille belønning” på latin. Det siges, at de salte kringler blev opfundet af en munk i Italien i tidlig middelalder.

Han gav dem til flittige børn som belønning for, at de havde lært deres bønner. Formen skulle symbolisere to arme, som holder et kors foran brystet.

Den allertidligste fremstilling af en kringle stammer fra 1100-tallets Frankrig. Derfor har andre draget konklusionen, at saltkringlerne blev opfundet i et fransk kloster.

Andre hævder, at det er et slags nadverbrød, som egentlig stammer fra græske klostre.

Kringlen har siden 1100-tallet været symbol for bagerfaget – og det er den stadig i Danmark – og i kristen symbolik repræsenterer samlingen i kringlen to hænder foldet i bøn, og de tre huller står for treenigheden.

I 1600-tallet blev kringlen også et symbol på udødelig kærlighed.

I slutningen af 1700-tallet tog tyske, kristne migranter traditionen med at bage salte kringler med sig til USA.

Det var her de gradvist blev forvandlet til de små, hårde, salte kringler og pinde, som i dag sælges som snacks, og som bl.a. nydes sammen med øl. Især saltstængerne er blevet kult.

Pladechokolade blev opfundet af englænder

• Opfinder: Joseph Fry
• Sted: Bristol i England
• Tid: 1847

Kakaobønner, som chokolade laves af, blev allerede anvendt af aztekerne, som brugte dem som møntfod. Af bønnerne blev der også lavet en drik, som blev blandet med vanilje, honning, spansk peber og majsmel.

Drikken blev farvet med rød saft og hed xocolatl.

En sammensætning af ordene xococ som betød bitter og atl som betød vand. Kakaoen kom til Europa med spanierne i 1500-tallet.

I Europa blev bønnerne alene anvendt til at fremstille en varm drik.

Det var topmoderne i 1700-tallet at drikke chokolade. Derimod blev den første håndterbare pladechokolade eller chocolate bar ikke fremstillet før 1847. Manden der opfandt den hed Joseph Storrs Fry i Bristol i England.

Det tog yderligere nogle år inden mælkechokoladen blev opfundet af Daniel Peter i Schweiz i 1875.

Den videre forædling bidrog schweizeren Rodolphe Lindt med, da han fire år senere kom på en metode til at gøre chokoladen glat og lækker i konsistensen. Metoden kaldes “conchning” og bruges den dag i dag.

Den går ud på at lade flydende chokolademasse æltes rundt med kugler af metal eller træ, så partiklerne males ned til en finkornet masse.

Amerikaner lancerede det første kommercielle tyggegummi

• Opfinder: John B. Curtis
• Sted: USA
• Tid: 1848

Behovet for at have noget at tygge på lader til at være opstået i mange kulturer. I Skandinavien tyggede man på harpiks i stenalderen, i det gamle Grækenland på bark fra mastikstræet.

Aztekerne og mayafolket tyggede på naturgummi og eskimoerne på spæk. I Sydamerika anvendtes kokablade og i Kina ginseng­rødder.

Inderne tyggede på betelnødder og Nordamerikas oprindelige befolkning anvendte tobaksblade. Formodentlig var tyggeriet et forsøg på at få bedre ånde ved at rengøre tænderne, eller at stille sulten.

Det første kommercielle tyggegummi kom i 1848. Det bestod af paraffinvoks og blev kaldt “The State of Maine Pure Spruce Gum.”

Fra 1860'erne blev tyggegummi fremstillet af chicle­gummi fra det tropiske træ kaldes sapodilla fra Centralamerikas regnskove. Det blev solgt i smalle skiver som “Adams New York Chewing Gum” i 1871.

Fremstilling i stor skala kom i gang i USA omkring år 1900, men rigtig populært blev tyggegummiet først i midten af 1900-tallet.

Siden spredte det sig til Europa, og i 1960'erne blev naturgummiet skiftet ud med en syntetisk gummibase, for at gøre produktionen lidt billigere.

Vingummis oprindelse er ukendt

• Opfinder: Ukendt
• Sted: Europa
• Tid: Tidligt i 1900-talllet

Nutidens gelatineslik har forgængere som japanske riskarameller og tyrkisk marmeladekonfekt. Gelatineslik er også beslægtet med sylte og gelé. Men hvem der egentlig udviklede gelatineslik i de forskellige former, er stort set ukendt.

Men vingummi blev opfundet i 1909. Den mest populære vingummi blev skabt af tyske Hans Riegel.

Han grundlagde firmaet Haribo, hvis navn er en kombination af de to første bogstaver i hans fornavn, efternavn og hans hjemby, Bonn.

Hans Riegel begyndte med at fremstille hårde og farveløse karameller i en kobberkedel hjemme i sit køkken.

Karamellerne solgte ganske godt, men ikke så godt som han havde håbet. Efter nogle år fandt han ud af, hvordan han skulle få sit slik blødt ved hjælp af gelatine.

Han formede slikket som små bjørne, og kaldte dem “Dansende bjørne,” hvilket blev et hit.

Gelatine stammer fra bindevæv i knogler og hud fra slagtedyr. I Danmark typisk fra svineproduktionen.