Historien bag 9 lækkerier

Mange af vores mest populære snacks og søde sager har gamle rødder. Her er historierne bag ni søde - eller salte - storsælgere.

23. april 2018 af Anette Rimònt

Lækkerier er blever fremstillet siden tidernes morgen. De første, vi kender til, er fra fortidens egyptere, der blandede frugter og nødder med honning. Også grækerne havde en sød tand. Omtrent samtidig begyndte de at sylte frugt og blomster i honning.

Honning og sukker blev oprindelig brugt til at camouflere den grimme smag i forskellige opkog af lægeplanter. Det er derfor at sødede fødevarer længe blev betragtet som medicin. I århundreder var sukker en dyr luksusvare, men det forandrede sig i 1800-tallet, hvor en effektivisering i sukkerindustrien og industrialiseringens tekniske ud-vikling gjorde masseproduktion af slik og snacks mulig. 

Charles Cretors anden og forbedrede popcornvogn.

© C Cretors & Co

1. Popcorn – billig snack med urgamle rødder

Mexiko omkring år 3600 f. Kr., ukendt opfinder

Arkæologer har fundet rester af ristede majs, dvs. popcorn, i Mexico, som kan dateres til omkring 3 600 f.v.t. Da Christoffer Columbus besøgte Vestindien, så han kvinder bære poppede majs som halssmykker. De indgik også i indianernes religiøse ceremonier. Men som snack blev den poppede majs ikke populær før midten af 1800-tallet i USA. De blev dengang lavet i gryder over åben ild og kaldt for "Pearls" eller "Nonpareil".

I slutningen af 1800-tallet blev en popcornmaskine opfundet af Charles Cretors. Den mobile maskine, som var dampdreven, blev hurtigt et almindeligt indslag på markeder. Foruden at poppe majs, kunne man også riste jordnødder i den.

Popcorn blev meget populære snacks, især i USA. Det var noget, alle havde råd til, og de blev solgt i bl.a. biografer og teatre. Under depressionen i 1920'erne var popcornproduktionen en af meget få brancher, som klarede det fint. Men det varede noget inden trenden bredte sig til Europa, og i Norden tog salget først for alvor fart efter 2. verdenskrig. Da fjernsynet blev hvermandseje, dalede salget af popcorn, men det steg igen i 1980'erne og 90'erne, da det blev muligt at lave popcorn i de nye mikrobølgeovne. 

Fra USA kommer skikken med at riste skumfiduser.

© Getty images

2. Marshmallows – brugt som medicin

Egypten omkring år 2000 f. Kr., ukendt opfinder

Marshmallows fandtes allerede i det gamle Egypten, 2000 f.v.t. Navnet kommer fra lægestokrosen, som hedder marsh mallow på engelsk. "Marsh" betyder "marsk" og hentyder til, at planten trives i dette miljø. Saften fra lægestokrose har flere medicinske egenskaber, som var gode både til udvortes og indvortes brug, bl.a. ved betændelse, mave- og tarmkatar og bronkitis. Marshmallows fungerede oprindeligt som medicin, og saften blev blandet med nødder og honning.

Hvordan og hvornår marshmallows først dukkede op i Europa, vides ikke. Men man ved at i første halvdel af 1800-tallet blev de fremstillet i konfektureforretninger i Frankrig. Saften af lægestokrose blev pisket op til en fluffy masse, og solgt som dessert med tørrede rødder med sukker og æggehvider. Desserten blev kaldt "Pâté de Guimauve" og anset for meget eksklusiv, da den tog to dage at lave.

HVOR BRUGTE MAN FØRSTE GANG FALDSKÆRMSJÆGERE?

I slutningen af 1800-tallet kom masseproduktionen igang. Sam­tidig ændredes opskriften. Saften fra lægestokrose blev nu erstattet med gelatine, som i vingummi. Majsstivelse blev tilføjet for at fremskynde processen, og den specielle skumfidus­form opstod.

Omtrent 50 år senere, i 1948, blev fremstillingsprocessen forbedret yderligere, takket være amerikaneren Alex Doumak, som lavede én maskine, der både kunne blande massen, presse den ud gennem tuber og klippe den i passende bider.

Bolsjer blev anset som middel mod hoste og ondt i halsen.

3. Bolsjer kurerede ondt i halsen

Fra Mellemøsten eller Indien, tid og opfinder er ukendt

Bolsjer, eller brystsukker, som det tidligere blev kaldt, fordi det skulle hjælpe mod luftvejslidelser, er blevet fremstillet i mange hundrede år. Men hvem, hvor og hvornår det startede er uvist. Det siges at have været apotekere, som fremstillede de første bolsjer. Nogle angiver Persien som bolsjernes hjemsted, andre Indien. Fremstillingen findes beskrevet i arabiske skrifter fra 800-tallet. Kandissukkeret findes også omtalt i digte af den persiske poet Jalal-ad-Din Rumi, som var bosat i Tyrkiet i midten af 1200-tallet. Men med tanke på, at rørsukkeret, som det blev fremstillet af, var spredt fra Indien og Kina via araberne til landene omkring Middelhavet, er det sandsynligt, at fænomenet først kom fra Indien.

SLAVERNE FRIKENDT VED AMERIKANSK DOMSTOL

Inden bolsjer blev populære som slik, blev de solgt på apoteket. De ansås som medicin mod hoste og ondt i halsen. I Danmark var det i begyndelsen kun hofapotekeren og siden andre apotekere, der fremstillede bolsjer for at gøre deres medicin mere velsmagende. Kongen af Danmark-bolsjer, med smag af anis og lakrids, fik fx navn efter de brystdråber, som Christian 5.'s livlæge fremstillede i 1600-tallet.

Pretzel, eller saltkringle, blev fremstillet i et kloster.

© Getty samt Shutterstock/IBL

4. Saltkringler med kirkeligt udspring

Europa omkring år 500, upfundet af klostermunke 

Saltkringler, eller "Pretzel," hed oprindeligt pretiola, hvilket betyder en "lille belønning" på latin. Det siges, at de salte kringler blev opfundet af en munk i Italien i tidlig middelalder. Han gav dem til flittige børn som belønning for, at de havde lært deres bønner. Formen skulle symbolisere to arme, som holder et kors foran brystet.

Den allertidligste fremstilling af en kringle stammer fra 1100-tallets Frankrig. Derfor har andre draget konklusionen, at saltkringlerne blev opfundet i et fransk kloster. Andre hævder, at det er et slags nadverbrød, som egentlig stammer fra græske klostre. Kringlen har siden 1100-tallet været symbol for bagerfaget – og det er den stadig i Danmark – og i kristen symbolik repræsenterer samlingen i kringlen to hænder foldet i bøn, og de tre huller står for treenigheden. I 1600-tallet blev kringlen også et symbol på udødelig kærlighed.

EDISON MOT TESLA: ELEKTRICITETENS MESTRE HADEDE HINANDEN

I slutningen af 1700-tallet tog tyske, kristne migranter traditionen med at bage salte kringler med sig til USA. Det var her de gradvist blev forvandlet til de små, hårde, salte kringler og pinde, som i dag sælges som snacks, og som bl.a. nydes sammen med øl. Især saltstængerne er blevet kult.

Skuespillerne Natalie Wood og Leigh Snowden i en reklame for chokolade i 1955.

© Michael Ochs archives/Getty

5. Choklade i pladeform kom først i 1800-tallet 

Brighton i England 1847, opfundet af Joseph Fry.

Kakaobønner, som chokolade laves af, blev allerede anvendt af aztekerne, som brugte dem som møntfod. Af bønnerne blev der også lavet en drik, som blev blandet med vanilje, honning, spansk peber og majsmel. Drikken blev farvet med rød saft og hed xocolatl. En sammensætning af ordene xococ som betød bitter og atl som betød vand. Kakaoen kom til Europa med spanierne i 1500-tallet.

I Europa blev bønnerne alene anvendt til at fremstille en varm drik. Det var topmoderne i 1700-tallet at drikke chokolade. Derimod blev den første håndterbare pladechokolade eller chocolate bar ikke fremstillet før 1847. Manden der opfandt den hed Joseph Storrs Fry i Bristol i England.

MADAME TUSSAUD: FORRETNINGER VID GUILLOTINEN

Det tog yderligere nogle år inden mælkechokoladen blev opfundet af Daniel Peter i Schweiz i 1875. Den videre forædling bidrog schweizeren Rodolphe Lindt med, da han fire år senere kom på en metode til at gøre chokoladen glat og lækker i konsistensen. Metoden kaldes "conchning" og bruges den dag i dag. Den går ud på at lade flydende chokolademasse æltes rundt med kugler af metal eller træ, så partiklerne males ned til en finkornet masse. 

At blæse tyggegummibobler blev hurtigt populært. Foto fra 1952.

© Sjöberg bild

6. Det første tyggegummi bestod af paraffinvoks

USA 1848, opfundet af John B Curtis

Behovet for at have noget at tygge på lader til at være opstået i mange kulturer. I Skandinavien tyggede man på harpiks i stenalderen, i det gamle Grækenland på bark fra mastikstræet. Aztekerne og mayafolket tyggede på naturgummi og eskimoerne på spæk. I Sydamerika anvendtes kokablade og i Kina ginseng­rødder. Inderne tyggede på betelnødder og Nordamerikas oprindelige befolkning anvendte tobaksblade. Formodentlig var tyggeriet et forsøg på at få bedre ånde ved at rengøre tænderne, eller at stille sulten.

JOSEPHINE BAKER TOG PARIS MED STORM

Det første kommercielle tyggegummi kom i 1848. Det bestod af paraffinvoks og blev kaldt "The State of Maine Pure Spruce Gum." Fra 1860'erne blev tyggegummi fremstillet af chicle­gummi fra det tropiske træ kaldes sapodilla fra Centralamerikas regnskove. Det blev solgt i smalle skiver som "Adams New York Chewing Gum" i 1871.

Fremstilling i stor skala kom i gang i USA omkring år 1900, men rigtig populært blev tyggegummiet først i midten af 1900-tallet. Siden spredte det sig til Europa, og i 1960'erne blev naturgummiet skiftet ud med en syntetisk gummibase, for at gøre produktionen lidt billigere.

Da kokken Georg Crum ville sætte en genstridig restaurantgæst på plads, resulterede det i succesen potato crunches – kartoffelchips. 

7. Kartoffelchips - kokkens joke blev en succes

Saratoga Springs i New York, USA, 1853, opfundet af George Crum.

Det siges, at kartoffelchipsene blev opfundet af den afroame­rikanske kok George Crum på restauranten "The Moon Lake Lodge" den 24. august 1853. Hans opfindelse så dagens lys efter at en genstridig gæst havde klaget over husets specialitet; "French Fried Potato." Han havde serveret retten ifølge traditionen, i tyktskårne skiver, men gæsten havde syntes at skiverne var alt for tykke og bløde. Han havde sendt dem retur til køkkenet og bedt om tyndere skiver. Det fik han, men var fortsat ikke tilfredt, og han insisterede på endnu tyndere skiver.

8 BERØMTE SIDSTE ORD – SJÆLDENT DE SIDSTEGeorge Crum skar kartofler i papirstynde skiver og stegte dem til de blev helt hårde og knasende, og hældte masser af salt på. Hans hensigt var at give gæsten en lærestreg, og han blev overrasket, da den entusiastiske gæst i stedet bad om en portion til.

Den nye opfindelse fik navnet "Potato crunches," og senere "Saratoga Chips," og blev serveret som en madret med kniv og gaffel. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at sælge chips i butikker, men ikke i større skala før frituren blev opfundet i 1929. De spredte sig til Europa i 1920'erne og blev masseproduceret 30 år senere, da frituremaskiner var blevet helt almindelige. 

Med gelatine blev Haribos bamser bløde og  fastemjuka och sega.

8. Geléslik – dansende bjørne blev et hit

Europa tidligt i 1900-tallet, ukendt opfunder.

Nutidens gelatineslik har forgængere som japanske riskarameller og tyrkisk marmeladekonfekt. Gelatineslik er også beslægtet med sylte og gelé. Men hvem der egentlig udviklede gelatineslik i de forskellige former, er stort set ukendt.

DEN STORE FLUGT 1944

Men vingummi blev opfundet i 1909. Den mest populære vingummi blev skabt af tyske Hans Riegel. Han grundlagde firmaet Haribo, hvis navn er en kombination af de to første bogstaver i hans fornavn, efternavn og hans hjemby, Bonn.

Hans Riegel begyndte med at fremstille hårde og farveløse karameller i en kobberkedel hjemme i sit køkken. Karamellerne solgte ganske godt, men ikke så godt som han havde håbet. Efter nogle år fandt han ud af, hvordan han skulle få sit slik blødt ved hjælp af gelatine. Han formede slikket som små bjørne, og kaldte dem "Dansende bjørne," hvilket blev et hit.

Gelatine stammer fra bindevæv i knogler og hud fra slagtedyr. I Danmark typisk fra svineproduktionen.

Ostepops, majsmel og cheddarost blev opfundet i 1950'erne i USA.

© Getty

9. Ostepops passede i den nye maskine

New York, USA, 1950'erne, opfundet af firmaet King Kone Corp

Ostepops blev opfundet i 1950'erne af firmaet King Kone Corp i Bronx i New York. Firmaet producerede egentlig fødevaremaskiner, men de var også begyndt at producere isvafler, og forsøgte på dette tidspunkt at opfinde en helt ny snack.

AFRIKAS MÆGTIGSTE RIGE BYGGET PÅ SLAVER OG SALT

Udgangspunktet var lidt omvendt. Man havde nemlig fremstillet en ny maskine med helt specielle egenskaber. Den kunne presse en masse ud og skære den mindre bider, og nu ville man gerne opfinde et helt nyt produkt, som maskinen kunne fremstille. Massen man arbejdede med, var majsmel som nu blev tilsmagt med cheddarost.

Da firmaet samlede deres medarbejdere for at forsøge at komme på et godt navn til det nye produkt, kom firmaets administrerende direktør, Morrie Robert Yohai på navnet "Cheez Doodles."

Morrie Robert Yohai, som var opvokset i Bronx, men af tyrkisk afstamning, var meget stolt af sine ostepops. De penge, han tjente, investerede han i et luksushus ved Long Island Sound. Hans kone koketterede med at kalde palæet for "The house that Cheez Doodles bought."

Måske er du interesseret i...

Læs også