Pandekagens ophav fortaber sig i historiens tåger, men mennesker har formentlig lavet forskellige varianter af pandekager, lige så længe de har kunnet male korn til mel og blande det med vand.
Fx viser analyser af maveindholdet på stenaldermanden Ötzi, hvis mumificerede lig blev fundet i Alperne i 1991, at han havde spist en slags primitive pandekager, før han døde for 5.300 år siden.
Grækerne beskrev pandekager først
De første skriftlige kilder, som nævner pandekager, stammer fra oldtidens Grækenland, hvor digtere som Kratinos og Magnes i 400-tallet f.Kr. nævner det flade bagværk.
"Så kom rygende varme kager, direkte fra ilden, og han skar dem ud og gav hver mand hans portion. Disse blev kaldt teganites," skriver Magnes om kagerne, hvis navn var afledt af tagenon – "stegepande" på græsk.
De græske pandekager blev lavet af hvedemel, olivenolie, syrnet mælk og honning og blev typisk serveret til morgenmad. Grækerne lavede dog også staitites af speltmel, der blev toppet med honning, sesamfrø og ost og serveret som dessert.
Kristne elskede pandekager
Pandekagens popularitet fortsatte helt op til middelalderen, hvor kristne i Europa især mæskede sig i bagværket på Hvide tirsdag – den sidste dag inden fasten.
I engelsktalende lande fik dagen sågar navnet Pancake Day, fordi lagrene af mel, mælk og æg blev tømt og forvandlet til stakke af pandekager inden fastens 40 dage med afholdenhed.
Den første kendte opskrift på pandekager optræder i den engelske kogebog The Good Huswife's Jewell fra 1585 og består af bl.a. mel, fløde, æggehvider og et skvæt øl.
I middelalderen var pandekager især populære inden starten på den kristne fastetid. Her et pandekagebageri afbilledet i 1560.