Blinde brugte muligvis allerede i oldtiden hunde til at finde vej. På et vægmaleri i den romerske by Herculaneum findes en afbildning af en mand med en stok i hånden, som bliver ført af en hund i snor.
Om manden reelt er blind, er dog svært at afgøre. Samme motiv er også fundet fra 1200-tallets Kina.
Den første dokumenterede brug af førerhunde stammer fra et blindehospital i 1780’ernes Paris, der benyttede hunde til at hjælpe patienterne.
Førerhunde blev dog først almindelige under 1. verdenskrig, hvor mange soldater vendte blinde hjem efter at være blevet angrebet med giftgas.
Den tyske læge Gerhard Stalling bemærkede, at hans egen hund udviste særlig opmærksomhed mod de blinde soldater, og åbnede i august 1916 den første skole for førerhunde i Oldenburg.
Snart skød afdelinger op i flere byer og trænede ca. 600 førerhunde hvert år.