Hver 15. time blev alle priser fordoblet. Så brutal var hverdagen for ungarerne i årene efter 2. verdenskrig, hvor det østeuropæiske land blev hærget af den højeste inflation i verdenshistorien.
Den økonomiske nedtur begyndte, da Østrig-Ungarn tabte 1. verdenskrig i 1918. Landet blev herefter opdelt, og kun omkring 30 pct. af rigets territorium tilfaldt den nye ungarske stat.
Størstedelen af det tidligere storriges jernbaner, miner, fabrikker, banker og havne lå uden for det nye Ungarns grænser, og landet blev i realiteten forvandlet til en miniputnation.
Ungarske penge var så godt som værdiløse efter 2. verdenskrig.
Inflationen løb løbsk
I kølvandet på opdelingen fulgte en politisk ustabilitet, der fik værdien på den ungarske valuta til at falde. Som et modtræk indførte regeringen en skat på 20 pct. på alle værdier i bankerne. Det fik dog ungarerne til at hæve alle deres penge, og samfundet svømmede i kontanter. Regeringen måtte trykke flere sedler, og i 1923 var inflationen på 98 pct. om måneden.
Men det var intet sammenlignet med inflationen efter 2. verdenskrig, hvor Ungarn blev plyndret af Sovjetunionen, mens landets guldreserver blev smuglet til USA. Den galoperende inflation førte til, at priserne blev fordoblet hver 15. time, og at ungarerne måtte bruge pengesedler med en pålydende værdi på 100 trillioner.
Økonomien blev omsider stabiliseret i 1946, hvor regeringen indførte en ny møntfod – forint – som svarede til 400 kvadrilliarder af den gamle møntfod.