Hvorfor banker vi under bordet?
Hvis nogen i overmod påstår, at de aldrig er syge, vil mange banke tre gange under det nærmeste træbord.
Idéen om, at skæbnens straf for overmod kan afværges ved at banke under et træbord, stammer fra oldtiden.
Mange af oldtidens folkeslag, især kelterne, mente, at ånder levede i træerne. Ved at banke på træ blev ånderne kaldt til undsætning.
Overtroen findes i variationer i det meste af Europa og USA.
I Danmark er det fx kutyme at sige de magiske tal 7-9-13, mens man banker.

I oldtiden troede folk, at træer var beboet af gode ånder – fx alfer og dryader.
Hvorfor lægger vi mælketænder under puden?
Tandfeen er en moderne opfindelse, men bygger på gammel overtro.
Uvidst hvornår opstod den overtro, at hvis et barns mælketand fx blev ofret til en mus, så ville den nye tand blive lige så stærk som gnaverens.
Ud fra myten opstod i begyndelsen af 1900-tallet i USA en fortælling, hvor musen var blevet til en tandfe, som ved nattetide tog tanden under barnets pude.
Hvorfor ønsker vi under stjerneskud?
Overtroen om, at et ønske formuleret under et stjerneskud vil blive opfyldt, stammer fra den græske astronom Ptolemaios.
Omkring 150 e.Kr. skrev han, at stjerneskud opstod, når guderne kiggede ned på Jorden ude fra rummet.
Derfor var det særlig gunstigt at bede, når et stjerneskud sås, fordi det betød, at guderne var særlig opmærksomme.

Ptolemaios mente, at stjerneskud opstod, når guderne kiggede ned.
Hvorfor bringer sorte katte uheld?
Oldtidens egyptere anså katten for at være guddommelig og tilbad gudinden Bastet, der havde kattehoved.
Også vikingerne havde stor respekt for katten, som de bl.a. mente trak kærlighedsgudinden Frejas vogn.
Da kristendommen i løbet af den tidlige middelalder indtog Europa, ændredes synet på katten dramatisk.
De kristne frygtede katten, som modsat andre dyr kunne se og jage i mørke.
En sådan evne mente de, måtte skyldes, at katten var i ledtog med Djævlen og heksene. I
sær sorte katte – mørkets farve – ansås for at være yderst uheldsbringende – især hvis de krydsede en vej.
Frygten for sorte katte var så stor, at bare det at eje eller fodre en sort kat kunne ende i fængselsstraf eller henrettelse.
Også kattene selv blev dræbt i tusindvis overalt i Europa på grund af overtroen, som fortsat hersker mange steder i Europa.
Dyreværnsgrupper anslog fx i 2007, at op imod 60.000 sorte katte dræbes hvert år i Italien på grund af den gamle overtro.

Kristne mente, at katten var i ledtog med heksene.
Hvorfor må man ikke træde på stregerne?
Mange børn leger i dag, at de ikke må træde på stregerne mellem fortovsfliser.
Det har muligvis rod i overtro fra middelalderen om, at revner i veje, gulve og vægge var åbninger til underverdenen og derfor skulle undgås.
Den gamle overtro fik en genfødsel i slutningen af 1800-tallet, da et racistisk børnerim blev populært i England. Britiske børn sang dengang:
“Step on a crack and your mother’s baby will be black” – “Træd på en revne, og din mors baby vil blive sort”.
Hvorfor må man ikke gå under en stige?
Mange vægrer sig i dag ved at gå under en stige – egentlig ganske fornuftigt, for ingen har lyst til at komme til ved et uheld at få den i hovedet.
Men oftest er årsagen århundreder gammel overtro. I middelalderens Europa havde enhver større by en galge, hvor forbrydere blev hængt.

Stigen symboliserede galgen og var derfor omgærdet af stor overtro.
Galgeområdet med al dens død og lidelse var omgærdet af stor overtro.
Under henrettelserne brugte bødlen ofte en stige til at komme op og ned fra galgen.
I trekanten mellem stige og galge hang den henrettede, og folk mente derfor, at den dødes ånd lurede netop her.
Ifølge overtroen ville folk, som gik under en stige, derfor blive ramt af ulykke eller død.

Der findes også en anden teori om stigen:
At en rejst stige danner en trekant, som ifølge kristne symboliserede treenigheden – Gud, Sønnen og Helligånden. Gik folk under den, ansås det for blasfemi.
Hvorfor bærer bruden slør?
Når en brud i dag går op ad kirkegulvet, er hun uvægerligt iført hvidt slør.
De færreste tænker sikkert over, at sløret skyldes over 2.000 år gammel overtro.

Oldtidens romere troede, at onde ånder lurede omkring brudeparret i håb om at kunne kaste ulykke over dem.
Især bruden var udsat, og hun blev derfor forklædt med et brudeslør – flammeum – for at snyde ånderne.
Det er blevet foreslået, at den senere skik med, at bruden følges af ensklædte brudepiger, også oprindeligt skulle forvirre, så de onde ånder ikke kunne finde bruden.
Skikken med at bære bruden over dørtærsklen stammer også fra romerne. De mente, at dørtærsklen var opholdssted for onde ånder.
Ånderne kunne ifølge overtroen besætte bruden gennem hendes fodsåler. Derfor blev hun båret ind i huset.

I oldtiden og middelalderen blev brude anset for lette mål for djævle og onde ånder.
Hvorfor bringer det uheld at spilde salt?
Frygten for, at det bringer uheld at spilde salt, skyldes ifølge nogle historier Judas Iskariot.
I Leonardo da Vincis maleri “Den sidste nadver” fra 1498 vælter Judas således et saltkar som varsel om, at han vil forråde Jesus.

Kopier fra 1500-tallet af Leonardos nadver-maleri viser et saltkar nær Judas’ arm. Ved et uheld væltede Judas saltkarret.
Det er dog sandsynligt, at overtroen om salt er langt ældre.
I oldtiden var salt en dyrebar vare, som bl.a. på magisk vis kunne konservere kød. Saltet var så kostbart, at fx grækerne kunne købe slaver med det.
Ifølge overtroen kan den lurende ulykke forårsaget af spildt salt dog afværges ved blot at kaste lidt af saltet over venstre skulder.
Her står Djævlen nemlig ifølge traditionen og lurer på at slå til, men det kastede salt vil ramme ham i øjnene og blænde ham.
Hvorfor siger vi “Prosit”, når andre nyser?
Mange kulturer har en instinktiv kommentar til nys. Briter siger fx “Bless you”, tyskere “Gesundheit”, og danskere “Prosit”. Skikken bunder i overtro fra oldtiden.
Romerne mente fx, at et nys var et varsel om sygdom eller snarlig død, og sagde “Absit omen!” – “Forsvind varsel!”.
Pave Pelagius 2. blev i 590 e.Kr. smittet under et pestudbrud i Rom og døde midt i et nys. Det fik frygten for “det onde nys” til at eksplodere, da folk mente, at nys og pest var forbundet.
Efterfølgeren, pave Gregor, påbød derfor sine undersåtter at bede for alle nysende med et “Gud velsigne dig” for at afværge sygdommen.
Nu til dags er det mest af alt ubehageligt at nyse, og et nys varsler højest sandsynligt om sygdom eller allergi.