Traditionen med at bære studenterhue trækker i Norden tråde tilbage til 1800-tallet. Særligt udslagsgivende for studenterhuens popularitet blev et stort, skandinavisk studentermøde, som fandt sted i København i 1845.
Her troppede de svenske studenter op i hvide kasketter med kokarder i nationalfarverne gul og blå. Nordmændene bar en sort hue med skygge og kvast.
De danske studenter havde ikke en fælles hovedbeklædning, men de lod sig inspirere og begyndte i 1850'erne at bære en hue, der – udover at være sort – mindede om den svenske model. I 1875 stødte finnerne til med hvide huer ved et studentermøde i Uppsala.
Inspirationen til de nordiske studenterhuer kom fra Tyskland, hvor de mange studenterforeninger havde huer i hver sin form og farve. Herfra kom traditionen til Sverige via svenske studenter, som læste ved tyske universiteter.
I 1800-tallet blev studenterhuen kun båret af elever ved universiteterne.
Gymnasieelever snuppede huen
Inden den særlige studenterhue for alvor vandt indpas, gik studenter normalt med en almindelig kasket, som ved særlige lejligheder blev byttet ud med en hat. Modsat i dag, hvor huen kun bliver båret i en begrænset periode, bar de studerende stolt deres hue året rundt for at vise, at de tilhørte studenter-standen.
Dengang var huen forbeholdt studerende ved universiteterne, men op gennem 1960'erne og de efterfølgende årtier blev huen overtaget af gymnasieeleverne. I dag bæres studenterhuen derfor om sommeren af gymnasieelever, der fejrer, at de har fuldendt deres studentereksamen.
I Danmark blev den nuværende hvide hue med rødt bånd indført i 1880'erne som en billig sommerhue i stedet for den sorte. Omkring århundredeskiftet havde den hvide model dog udkonkurreret den sorte hue.