Mennesker brugte efter alt at dømme allerede i forhistorisk tid blomster til at udtrykke deres kærlighed, respekt og omsorg. I hvert fald har arkæologer fundet blomsterpollen og rester af tørrede planter i en neandertalergrav i nutidens Irak. Fundet indikerer, at neandertalerne lagde blomster, når de begravede deres elskede for 35.000-65.000 år siden.
I historisk tid dukker de første beviser på blomster-givning op i oldtidens Egypten. Her viser vægmalerier, at blomster blev lagt i graven og skænket til de døde i form af farverige buketter, kranse og guirlander.
Grækerne brugte bl.a. velduftende blomster til at hylde deres sportshelte.
Blomster blev brugt til at udtrykke følelser
Også grækerne og romerne mente, at blomster var et symbol på positive følelser. Grækerne placerede eksempelvis blomsterdekorationer på hovedet af vinderne af forskellige dyster – herunder sportskonkurrencer – som et tegn på personens succes og sejr. Hos romerne gav forelskede par ofte hinanden kranse af blomster for at erklære deres evige kærlighed.
I middelalderen begyndte forskellige arter af blomster at få specifikke betydninger, så en person kunne udtrykke sine følelser ved at give særlige typer af blomster – fx roser for kærlighed og solsikker for loyalitet. Og traditionen med at give blomster ved specielle lejligheder har overlevet helt frem til i dag.