Bundesligahåret er dog ikke en moderne opfindelse, for allerede i 700-tallet f.Kr. skrev digteren Homer, at nogle græske krigere havde “deres for-lokker klippet, mens håret voksede langt bagtil.”
I Rom blev frisuren forbundet med de barbariske stammer, som konstant angreb rigets grænser, og håret blev derfor forbudt blandt romerske legionærer.
Måske netop derfor var hårpragten særdeles populær blandt unge utilpassede mænd, som jævnligt hærgede gaderne og skræmte borgerne med deres iltre opførsel i 500-tallet.
“Foran klippede de håret på deres hoveder til tindingerne, hvilket – på meningsløs vis – efterlod håret bagude hængende i al sin længde,” skrev krønikeskriveren Procopius.
Indianerhår chokerede kolonisterne
Frisuren var også et symbol på vildskab, da de første kolonister i Amerika mødte indianerne. Blandt flere stammer havde det lange nakkehår åndelig betydning, men for de hvide var frisuren et bevis på, at de indfødte var uciviliserede.
“Han var en høj mand med sort hår på hovedet – langt bagpå, foran kun kort,” skrev Edward Winslow, en kolonist i Plymouth, i 1622.
Siden bundesligahårets renæssance i 1970'erne er den udskældte frisure fortsat med at vække forargelse.
Fx forbød Iran i 2010 frisuren, der blev stemplet som “uislamisk”. Resultatet blev blot, at bundesligahåret, som det har været i årtusinder, blev et symbol på oprør – denne gang mod præstestyret.
Benævnelsen “bundesligahår” er inspireret af Tysklands bedste fodboldrække, Bundesligaen, hvor mange spillere i 1980'erne havde frisuren. Det engelske navn “mullet” stammer derimod fra sangen Mullet Head fra 1994 af rapgruppen Beastie Boys.