Moderne cowboybukser blev opfundet af den lettisk-amerikanske skrædder Jacob Davis, som i 1870’ernes Nevada lavede denim-bukser, hvis syninger var forstærket med nitter.
Rygtet om de slidstærke bukser spredte sig hurtigt, og snart stod minearbejdere og skovhuggere i kø for at købe Davis’ nye benklæder.
Skrædderen Jacob Davis havde ikke råd til en patentansøgning, da han opfandt de moderne cowboybukser. Han tilbød derfor i 1872 tekstilsælgeren Levi Strauss, som leverede denimstof til ham, at de kunne dele patentet, hvis Strauss indskød penge.
Den 20. maj 1873 modtog de to herrer det fælles patent, og kort efter åbnede Levi Strauss et stort skrædderi i San Francisco, hvor Davis producerede de første cowboybukser af mærket Levi’s.
De berømte 501 jeans var kendt som "XX" indtil 1890 og blev hurtigt en bestseller. Omkring 1920 var Levi's-bukserne de mest udbredte arbejdsbukser i USA, og efter 2. verdenskrig tog ungdommen også denim-moden til sig.
Resten er, som man siger, historie.
Levi Strauss (1829-1902) var født i Bayern, men kom til San Francisco i 1853 for at åbne kolonialhandlen Levi Strauss & Co. Han blev hurtigt en succesfuld forretningsmand i Californien.
Malerier afslører denimstoffets historie
Selve denimstoffets historie går imidlertid længere tilbage end cowboybukserne. I 2010 fandt kunsthistorikere tre hidtil ukendte malerier fra 1655, som dokumenterer, at tøj af denimstof blev båret i Europa allerede i 1600-tallet.
De tre malerier viser bl.a. en fattig syerske og en tigger iklædt slidt denim.
"Kvinder, der syr, med to børn" fra 1600-tallet viser tydeligt, at denim-stoffet fandtes i klædeskabet, længe før Levi's-cowboukserne blev opfundet.
Tvivl om denims oprindelse
Hvor stoffet præcis stammer fra, er historikerne ikke enige om. Nogle mener, at denim først blev produceret i den franske by Nîmes – deraf ordet “denim”, som skulle være afledt af “de Nîmes” (“fra Nîmes” på fransk).
Andre vurderer, at stoffet er fra italienske Genova, hvis franske navn – Gênes – er blevet til “jeans”.
Atter andre mener, at denim er en afart af det indiske tekstil dungaree, som briterne importerede til Europa i 1600-tallet.
Det grove, slidstærke denimstof var populært blandt Europas fattige i 1600-tallet, fordi stoffet var billigt at producere og kunne klare et liv med hårdt arbejde.
Klik og find ud af, hvad denim bestod af:
