I en tid uden naturgas, elektricitet og fjernvarme måtte vores forfædre være både praktiske og kreative for at holde varmen på de kolde vinterdage.
Først og fremmest sørgede fortidens folk for at indrette deres hjem, så behovet for varme blev mindst muligt. Det betød, at husene som oftest var små med tykke mure, lavt til loftet og kun få vinduer med tykke gardiner. På den måde kunne huset bedst muligt bevare varmen fra ildstedet, hvor familien mødtes for at varme sig.
Om natten dækkede husets beboere sig til med flere lag dyner og tæpper og trak nathuen godt ned over ørerne. Hvis de alligevel frøs, kunne de holde sengen og fødderne lune med et varmebækken – en metalbeholder med et langt skaft, der blev fyldt med aske eller glødende kul og lagt under dynen.