“Chokket var stort, men jeg følte øjeblikkelig lettelse. Hovedpinen og følelsen af sygdom og andre smerter forsvandt omgående.”
Sådan skrev den skotske læge James Currie i 1797, efter han, som en af de første, havde videnskabeligt undersøgt isvands effekt på menneskekroppen.
Curries konklusion var, at koldt vand var godt for legemet – og det var han ikke den første, der havde fundet frem til. Allerede i oldtiden advokerede lægen Hippokrates for koldt vands helbredende virkning, og også romerne nød et dyp i deres frigidarium – koldvandsbassiner.
Nyere forskning viser, at lægerne fra 1700-tallet havde ret: Vinterbadning er sundt for krop og sjæl.
Isvand kurerede alt
I Vesten blev vinterbadning for alvor populær i 1800-tallet, hvor Currie og andre læger talte varmt om koldt vand som behandling mod alskens lidelser. Kursteder i Europa og USA begyndte snart at ordinere koldt vand til de syge og svækkede.
Nordens kølige klima egnede sig perfekt til vinterbadning og her var tankegangen, at ikke kun de syge kunne have godt af en kold dukkert. Vinterbadeanstalter dukkede op mange steder – den første i Danmark, Helgoland, blev indviet i 1885.
De sundhedsmæssige fordele ved vinterbadning debatteres stadig, men en beviselig effekt er, at kulden får produktionen af proteinet adiponektin til at stige – hvilket reducerer risikoen for diatetes.