Idéen om, at en potte guld gemmer sig for enden af regnbuen, stammer fra den irske folketro. Her fortælles det på, at nisse-lignende folk – leprechauns – gemmer deres guld for enden af regnbuen.
Selvom beretningen om nisseguldet kan lyde meget fantasifuld, har den muligvis historiske rødder og trækker tråde til såkaldte regnbueskåle.
Regnbueskåle var særprægede guldmønter med en kurvet form, der blev slået af oldtidsfolket kelterne i århundrederne før vor tidsregning.
Regnbueskåle opsamlede regnvand, som reflekterede solens stråler, og var derfor lette at få øje på.
Mønter opsamlede regnvand
Fra middelalderen og frem blev disse guldmønter gerne fundet på nypløjede marker, når jorden lige var blevet vendt. Især på solrige dage efter et regnskyl, som havde vasket jorden bort, opsamlede de buede mønter vand og reflekterede solens stråler, så de var lette at finde.
Mønterne blev derfor typisk fundet, mens en regnbue prydede himlen efter regnvejr, og kan have været inspirationskilde til historien om guldmønter for enden af regnbuen.
Senest blev 41 regnbueskåle fundet i 2022 på en mark i Tyskland.