Shutterstock

Hvorfor putter vi vores sparepenge i grise?

En simpel misforståelse og nogle driftige pottemagere gjorde grisen til den foretrukne opsparingsbeholder.

Årsagen til, at vores mønter ofte ender i en sparebøsse formet som en gris, er en sproglig forvikling, der kan spores tilbage til middelalderens England. Her blev de surt opsparede mønter opbevaret i små krukker, der blev gemt af vejen.

Disse beholdere var typisk lavet af ler, fordi produktet var lettere at bearbejde og langt billigere end metal eller træ. Krukkerne blev i de fleste tilfælde formet af rødligt ler kaldet pygg (udtalt som pugg).

Pygg jars blev til pig jars

Sparekrukkerne blev i folkemunde kaldt pygg jars (pygg-krukker). Udviklingen i det engelske sprog gjorde, at bogstavet y med tiden gik fra at have en u-lyd til en i-lyd.

Det betød, at pygg jars i perioden omkring 1700-tallet blev udtalt som pig jars (grise-krukker, red.). Snart glemte englænderne, at navnet på krukkerne oprindeligt refererede til lertypen, og driftige pottemagere begyndte at forme deres nylavede pengekrukker som grise.

Sparebøsser stammer tilbage fra oldtiden

Middelalderens englændere var dog ikke de første eller eneste, der put­te­de penge i sparebøsser. Arkæologiske fund viser, at allerede i old­tiden blev mønter sat til side ved at gemme dem i særlige beholdere:

  • I den oldgræske by Priene er der fundet en sparebøsse fra 100-tallet f.Kr., som har form som et tempel med et lille hul i taget til sparemønter.

  • Pengebeholdere er også blevet udgravet i flere romerske ruinbyer – bl.a. Pompeji.

  • På øen Java er der fundet mange sparebøsser fra Majapahit-riget, der eksisterede fra 1293 til 1527. De var ofte formet som dyr, hvor vildsvinet var det populæreste.