Ingen film uden popcorn! Sådan tænker mange biografgængere, når de sætter sig i mørket for at nyde en film. Men popcorn har langt fra altid været en uundværlig del af filmoplevelsen, og faktisk var popcorn forbudt i de tidligste biografer.
Da historiens første egentlige biografer slog dørene op i begyndelsen af 1900-tallet, forsøgte de at efterligne de traditionelle teatre med tunge gardiner, tykke tæpper og bløde sæder.
Kunderne var primært velhavende og belæste folk, som var i stand til at læse de forklarende mellemtekster i datidens stumfilm. I disse fine biografer var popcorn bandlyst, fordi den fedtede, knasende snack grisede tæpperne til og forstyrrede gæsterne.
VIDEO: Se biograf-reklame for popcorn (1957)
Lydfilm banede vejen for popcorn
Popcornene fik deres store gennembrud i 1920'erne, hvor de første lydfilm blev vist. Nu krævede film ikke længere læseevner og appellerede derfor til et bredere publikum.
Det betød, at biograferne langsomt blev mere folkelige – og det gjaldt også på snack-fronten. Biograferne begyndte derfor så smår at tillade fx popcorn, da spisningen af dem ikke forstyrrede lydfilm på samme måde som stumfilm.
Mange biografer allierede sig sågar med lokale gadesælgere, som – mod en daglig betaling til biografen – fik lov til at slå deres små popcorn-vogne op ved indgangen.
Popcorn er billige at lave og har været en økonomisk grundsten for biograferne i snart 100 år.
Biograferne gik selv i gang med at poppe
Snart indså biografernes ejere imidlertid, at de kunne tjene gode penge på selv at sælge popcorn. Mange steder blev der installeret små popcorn-boder i lobbyen, og for mange biografer blev indtægten fra popcornene deres redning under 1930'ernes økonomiske depression.
I 1945 var popcorn allerede blevet synonym med en tur i biografen, og mere end halvdelen af forbruget af popcorn i USA blev på daværende tidspunkt spist i biografen.