Thomas Edison, dronning Victoria, Henrik Ibsen, Jules Verne, pave Leo 13. og præsident Ulysses S. Grant – alle erklærede de offentligt deres store kærlighed til rødvin godt spædet op med kokain.
Den populære vin blev skabt af den franske kemiker Angelo Mariani i 1860'erne og bestod af kokain, sukker, rødvin og brændevin. Han døbte drikken Vin Mariani og markedsførte den som et medicinsk vidundermiddel, der “forstærker og forfrisker kroppen og hjernen.”
Mariani præsterede at få utallige kendte til at reklamere for hans produkt, hvilket var meget forud for tiden.
Marianis euforiserende vin tog både Europa og USA med storm. Populariteten skyldtes ikke mindst, at han havde lokket flere berømtheder til at optræde i sine reklamer.
Blandt dem var pave Leo 13., som elskede Mariani Vin så højt, at han altid bar på en lommelærke, så han kunne få et boost “i de øjeblikke, hvor bønner var utilstrækkelige.”
Alkoholforbud gav os cola
Vin Marianis enorme popularitet førte til efterligninger, og en af dem var Pemberton’s French Coca Wine, som blev hældt på flaske af den amerikanske farmaceut John S. Pemberton i 1885. Han fortalte folk, at hans kokain-vin bl.a. kunne kurere “hovedpine, hysteri og melankoli”.
Allerede året efter vedtog dele af staten Georgia dog et alkoholforbud, og Pemberton udskiftede rødvinen i sin drik med danskvand og omdøbte den Coca-Cola. Kokainen forblev dog, og drikken indeholdt omkring 9 mg pr. glas. Til sammenligning indeholder en bane med kokain, der sniffes, ofte omkring 50 mg.
Coca-Cola blev i sine første kokainfyldte år især markedsført til kvinder.
Først i starten af 1900-tallet kom det frem, at kokain faktisk ikke var et vidundermiddel, men særdeles farligt, hvilket satte produkter som Coca-Cola og Vin Mariani i dårligt lys. I 1904 fjernede Pemberton kokainen fra sin drik, som dog stadig indeholdt koffein og fortsatte med at være populær.
Mariani kæmpede derimod forgæves for at holde kokain lovligt. Det fejlede endegyldigt i 1914. Samme år døde Mariani, og hans legendariske produkt blev fjernet fra hylderne.