Christophel Fine Art/Getty Images
card players 1600 rombouts theodor

Hvorfra stammer spillekort?

Symbolerne hjerter, ruder, klør og spar blev først brugt på spillekort i Frankrig, men spillekortene kommer langvejs fra.

Spillekort opstod i Kina ca. samtidig med opfindelsen af papir i år 200 f.Kr. og er siden da brugt i utallige udformninger og systemer verden over.

Grundstenen til spillekorts nutidige udformning kom til Europa i slutningen af 1300-tallet.

Rejsende, der havde besøgt de egyptiske mamlukker, hjembragte bunker med 52 kort, der var inddelt i fire typer: Polokøller, mønter, sværd og pokaler.

Da europæerne ikke kendte til polokøller, blev disse lavet om til stave, og snart begyndte andre nye symboler at blive udbredt blandt Europas kortmagere.

Den populæreste var den franske udgave, der opstod omkring 1480 og bestod af hjerter, ruder, klør og spar.

De fire var praktiske, fordi de let kunne indfarves på kortene vha. skabeloner modsat de egyptiske, som krævede sirlige tegninger af kunstnere og derfor var kostbare at erhverve.

De danske navne på de fire kulører har forskellige årsager. “Spar” kommer af det tyske “spaten”, der betyder “spade”.

“Ruder” betyder “et firkantet felt”, og “klør” har fået betegnelsen, fordi symbolet ligner et kløverblad.

“Hjerter” symboliserede et menneskeligt hjerte, hvilket formen er blevet brugt til siden 1300-tallet.