Unsplash
Lommeur

Hvornår begyndte vi at bruge minutter og sekunder?

De første mekaniske ure havde kun én viser, og minutter og sekunder var i årtusinder så godt som ukendte for de fleste mennesker. Men i 1800-tallet krævede en ny opfindelse, at folk kom til tiden.

Minutter og sekunder havde så godt som ingen betydning for almindelige mennesker indtil 1800-tallet. I dette århundrede dukkede et nyt fænomen dog op, som gjorde mere præcise tidsmålinger nødvendige: togrejsen.

Med opfindelsen af jernbanen og lokomotivet kunne afstande tilbagelægges hurtigere end nogensinde før. Jernbaneselskaber og passagerer fik derfor behov for at dele dagens timer op i endnu mindre bider, så de bedre kunne koordinere togafgange og beregne rejsetider.

VIDEO: Hvorfor har en time 60 minutter?

Græker fandt på minutter

De første skridt mod en præcis udregning af den enkelte dags tidspunkter blev taget årtusinder tidligere af astronomerne i oldtidens Egypten. Astronomerne i Egypten delte døgnet op i 24 timer, men datidens sol- og vandure var ikke egnet til mere præcise tidsmålinger.

Minutter og sekunder blev senere udtænkt som koncept i år 150 e.Kr. af grækeren Ptolemæus. I værket “Almagest” delte videnskabsmanden hver af Jordens 360 længde- og breddegrader op i 60 dele, og hver af de dele opdelte han så i 60 mindre enheder.

De første dele kaldte han “minutae primae” – senere kendt som blot minutter, der udgjorde 1/60 af en time. Den anden opdeling døbte han “minutae secundae”, altså sekunder.

Lommeur

Indtil 1800-tallet havde de færreste mennesker brug for et lommeur til at holde styr på dagens minutter og sekunder.

© Unsplash

De første ure havde kun én viser

Konceptet havde dog ingen praktisk anvendelse, for først i 1500-tallet blev mekaniske ure så avancerede, at time-viseren kunne få selskab af visere, der angav minutter og sekunder. Og først med damptogets ankomst i 1800-tallet fik almindelige mennesker brug for minutter og sekunder i deres hverdag.

I Storbritannien blev passagerernes liv endnu lettere i 1840, da de britiske jernbaner standardiserede tiden i stationsbyerne. Dermed blev lokale tidsforskelle elimineret, og tidsmålingen blev endnu mere præcis.

I 1884 blev en international standardtid med forskellige tidszoner vedtaget, om end mange lande først tilsluttede sig systemet noget senere.