Du begyndte at erstatte det høflige og formelle De under ungdomsoprøret fra 1965 til 1975. Før da brugte folk De til hverdag.
Unge sagde De til voksne, og man var “Des” på arbejdspladsen. Det afslappede du blev kun brugt blandt nære venner, familiemedlemmer og børn.
I løbet af 1960'erne ønskede mange studerende et opgør med professorernes magt på universiteterne og med forældregenerationens stive samfund.
De krævede fornyelse og medindflydelse, og for dem klingede De gammeldags.
Efter inspiration fra arbejderklassens mere rå omgangstone begyndte studenterne at sige du, og det bredte sig hurtigt blandt ungdomsgenerationen.
Gradvist forsvandt De fra skandinaviske sprog, men i fx Tyskland er høflighedsformen stadig meget almindelig.
Mudder, nøgne kroppe og Peace-tegn. Blandt de unge på Woodstock-festivalen i 1969 var alle gammeldags normer bandlyste.