“Børn har ret til omsorg, tryghed og en god opvækst. Børn skal behandles med respekt for deres person og egenart og må ikke udsættes for fysisk afstraffelse eller anden krænkende behandling.”
Sådan lød ordene, da Sverige i 1979 – som det første land i verden – eksplicit forbød alle former for fysisk afstraffelse af børn.
Selvom lovændringen var godt nyt for svenske børn, var alle ikke lige begejstrede. Nogle politikere gav udtryk for, at et stort antal svenske forældre nu ville blive stemplet som kriminelle. Mere religiøse røster påpegede, at den nye lov var i modstrid med den kristne tro.
I 1982 tog en gruppe forældre deres klage helt til Europarådets menneskerettighedskommission, hvor de påpegede, at forbuddet var et brud på deres ret til familieliv og religiøs frihed. Klagen blev dog afvist.