En rigmand har brug for din hjælp til at få en formue ud af et eksotisk land, og hvis du hjælper ham, vil du som tak få en stor portion af pengene. Men først skal du lige overføre et mindre forskud til rigmanden.
Nogenlunde sådan lød indholdet i de utallige fupmails, som dukkede op midt i 1990’erne, i takt med at flere mennesker fik adgang til e-mails. Grundidéen i de såkaldte Nigeria-mails er dog ingenlunde en ny opfindelse.
Nogle af de første kendte fupbreve blev sendt i årene efter den franske revolution (1789-1799), hvor ofrene modtog et brev fra tjeneren til en fransk aristokrat.
Ifølge brevet havde aristokraten i forbindelse med sin flugt under revolutionen smidt en kiste med juveler i en sø. Under sit forsøg på at bjærge kisten var tjeneren blevet arresteret og havde nu brug for hjælp til at betale sin kaution – mod løfte om en del af rigdommen i søen.
E-mails blev hvermandseje i 1990’erne – og straks dukkede de første fupmails op i folks digitale indbakker.
Fupbrevene rykkede online
Et lignende fupnummer kaldet “den spanske fange” så dagens lys i 1800-tallet. Her blev folk kontaktet af en person, som påstod at repræsentere en rigmand, der sad fængslet i Spanien – afskåret fra sin formue. Mod at bidrage med penge til kautionen modtog ofrene løfter om en bid af rigmandens formue, men de så aldrig en krone.
Fupbreve fik især fodfæste i 1980’ernes Nigeria, hvor millioner af breve blev sendt til hele verden vha. falske frimærker. Da internettet vandt indpas et årti senere, blev fupnummeret blot flyttet online.