Rejser for fornøjelsens skyld var kendt allerede i oldtiden, hvor bl.a. velhavende romere yndede at udforske verden. Blandt de populæreste turistmål var kystbyer som Baiae og Pompeji, der hver sommer lokkede tusinder af romere med lunt badevand og et mildere klima end de lumre, snavsede storbyer. Rejserne var dog forbeholdt de rigeste romere, som typisk havde store sommer-villaer i badebyerne.
Turisme i en nutidig forstand opstod i 1840’erne, hvor jernbanenettet gav muligheder for at rejse lettere og hurtigere. Den britiske forretningsmand Thomas Cook så som en af de første det store potentiale i masseturisme og begyndte at falbyde pakkerejser med transport, kost og logi inkluderet i prisen.
I 1860’erne begyndte europæiske turister at besøge Egypten for bl.a. at se pyramiderne og Sfinksen.
“En sværm af græshopper”
De første rejser foregik indenrigs i England, men i 1855 sendte Cook det første turisthold af englændere med tog og skib til Calais i Frankrig. Året efter tog han hul på rejser til andre områder i Europa, og i 1860’erne begyndte Cook at sende turister til bl.a. USA og Egypten.
Allerede ved masseturismens fødsel mødte fænomenet dog stor kritik; fx beskrev den tyske jurist Heinrich Wenzel de engelske turister som en sværm af græshopper, der “krydser Rhinen, Schweiz og Italien”.