Katolikkerne tog kalenderen til sig
På pavens opfordring tog de fleste katolske lande i Europe hurtigt den nye kalender til sig, men de protestantiske lande var mere tøvende. Fx skiftede Danmark og Norge først i 1700, mens Sverige og Finland skiftede i 1753.
Sidst til at tage springet var de ortodokse lande, som anså den nye kalender for at være et irriterende katolsk påfund. Blandt dem var Grækenland, der først i 1923 skiftede kalender - som det sidste europæiske land.
Grækerne “sov” i 13 dage
Skiftet var dog langt fra smertefrit. I 1917 nedsatte den græske regering et råd, som undersøgte fordele og ulemper og anbefalede et kalenderskifte, men modstanden var hård fra konservative og religiøse grupper.
Først i 1923 kunne et skifte omsider gennemføres som et led i en større reformpakke, der skulle modernisere og bringe Grækenland tættere på resten af Europa.
På dette tidspunkt var den gregorianske kalender kommet hele 13 dage foran den julianske, og grækerne gik derfor i seng den 15. februar og vågnede næste morgen op til den 1. marts 1923.
I dag bliver den julianske kalender stadig brugt i dele af de ortodokse kirker til at fastsætte helligdage – bl.a. i Rusland.