De første arkæologiske beviser på låsesystemer er ca. 4.000 år gamle og stammer fra Assyrien, Egypten og Persien. Det var mekaniske låse med nøgler lavet af træ.
En række stifter i forskellig længde faldt ned i borede huller, og kun nøglen med de rigtige takker kunne løfte dem op igen. Låsene var træklodser, som havde en længde på 30 til 60 cm.
Egypterne brugte store låse af træ, hvor nøglen var en træpind med stifter af forskellig længde.
I 1861 tog amerikaneren Linus Yale patent på en cylinderlås med en flad metalnøgle, som vi kender dem i dag.
Selvom låsen var mindre og mere praktisk end de gamle trælåse, så byggede den på fuldkommen samme princip som oldtidens låsesystemer.
Forgængeren til den mekaniske lås bestod af reb, som blev bundet med så mange knuder, at kun fingernemme tyve kunne nå at løsne dem.
Historien om Alexander den Store og den gordiske knude er sandsynligvis et eksempel på sådan en reblås.
Knuden befandt sig i byen Gordien i Lilleasien, og ifølge legenden ville ham, der kunne få den op, herske over hele Asien.
Da Alexander ikke kunne løse knuden, kappede han den i frustration over med sit sværd.
