Grindedrab på Færøerne har efter alt at dømme eksisteret, lige siden de første nordboer slog sig ned på de afsidesliggende øer. Arkæologer har fundet knogler fra grindehvaler i møddinger, som viser, at hvalkød har været en vigtig del af færingernes kost siden 800-tallet e.Kr.
Den første skriftlige kilde, som nævner grindedrab, er Fårebrevet fra 1298 – Færøernes ældste dokument – der indeholder regler og love for det færøske samfund. Et af afsnittene handler om, hvordan hvalkødet skal fordeles efter jagten.
Færingerne har jagtet hvaler i mindst 1.200 år, viser arkæologiske fund.
Fangsten er færøsk historie
Jagten på grindehvalerne er i århundreder foregået ved, at færingerne i både har drevet flokke af hvaler ind i en bugt. Derefter blev dyrene halet ind mod land og slagtet. Efter jagten blev kød og spæk fordelt mellem øboerne, som dermed fik et tiltrængt forråd til de hårde vintermåneder.
Grindedrab foregår stadig på Færøerne, og for mange færinger er jagten en vigtig del af deres historie og madkultur, som trækker tråde tilbage til deres forfædre. I de senere år har flere dyrevelfærdsorganisationer kritiseret jagten for at være grusom og unødvendig, men fortalerne for fangsten understreger, at grindedrab foregår miljøvenligt og ikke er mere brutal end slagtning af kvæg eller svin.
I gennemsnit bliver omkring 800 grindehvaler slagtet hvert år på Færøerne.