Hvornår blev tobak farligt?

Farerne ved tobak har været kendt i århundreder. Fx fastslog en pamflet uddelt i Londons gader i 1601, at tobak var gift og svækkede kroppen.

Få år senere udgav den skotsk-engelske kong Jakob 1. en skriftlig advarsel, hvori han skrev, at tobak var “skadelig for hjernen og farlig for lungerne”.

Snus spredte sig til sygdom i næsen

Sammenhængen mellem tobak og cancer blev først luftet i 1761, hvor lægen John Hill bemærkede, at mænd, som brugte snus, udviklede sygdom i næsen.

Den antagelse blev bakket op af statistikeren Frederick Hoffman, som i 1920’erne lavede en statistisk under­søgelse af forholdet mellem tobak og cancer.

Hoffman analyserede bl.a. testpersonernes foretrukne tobak, størrelsen på forbruget og antal år som for­bruger. Undersøgelsen konkluderede, at lungecancer i stor grad kunne spores direkte til rygning af cigaretter.

Sundhedsrisiko af national betydning

I 1950’erne begyndte beviserne for tobakkens skadelige virkninger at hobe sig op efter flere undersøgelser. Fx viste en analyse, at rygere havde 68 procent større risiko for at dø end ikke-rygere.

I 1962 nedsatte den amerikanske stat en uafhængig, videnskabelig kommission, som fik til opgave at studere rygning og cancer.

To år senere rapporterede kommissionen, at cigaretrygning var den fø­ren­de årsag til lungekræft, kronisk bron­ki­tis og lungeemfysem – og derfor en sundhedsrisiko af national betydning.