Job: Sære historiske beskæftigelser
Oldtidens mennesker ville givetvis undre sig over moderne job som computerprogrammør og tankpasser. På samme måde har der gennem historien været beskæftigelser, som i dag vækker undren. De job, der i tidligere tider indebar stor prestige kan i dag virke ret besynderlige. Vi har samlet ti af de mere specielle.

Den græske gymnasiarks job bestod i at rense brydere og andre atleter og smøre dem med olie. Derefter skulle der gøres rent på kamppladsen. Der var enorm prestige forbundet med jobbet, som var forbeholdt overklassen.
1. job: Gymnasiark
Det var et snavset job at være gymnasiark i oldtidens Grækenland.
Jobbet bestod i at rense brydere og andre atleter og smøre dem med olie. Efterfølgende rengøring på kamppladsen var også en af opgaverne.
Men fordi atletik, og navnlig brydning, var så velanset i det oldgræske samfund, var der enorm prestige forbundet med at være gymnasiark. Faktisk så stor prestige, at det var forbeholdt overklassen, som heller ikke fik løn for arbejdet, men skulle være velhavende nok til at dække alle brydekampens omkostninger af egen lomme.
2. job: Armhuleplukker
Borgerne i den bedre stillede del af oldtidens græske middelklasse var meget bevidst om personlig hygiejne. De var klar over, at armhulerne kunne udsende en skarp dunst efter en dags aktivitet i sommervarmen og at dette problem kunne afhjælpes ved at fjerne hårvæksten.
Derfor gik man med jævne mellemrum til armhuleplukkeren, som var en professionel, der sørgede for at man kunne være sammen med andre uden distraherende lugtgener.
3. job: Delator
I de romerske byer fandtes delatorer, hvis eneste opgave var at sladre om deres medborgere. Det var ikke noget respekteret job, men det kunne være særdeles indbringende.
Informanterne fik enten et fast gebyr for hver oplysning, eller en procentdel af den bøde, som lovovertræderen skulle betale til statskassen.
Delatorerne gik derfor typisk efter velhavende borgere, hvor der var penge at hente, og historien viser, at dette system var særlig brugt af kejsere som Nero og Domitian, der i forvejen havde et anspændt forhold til denne del af samfundet.
4. job: Urinator
I havnebyen Ostia i det gamle Rom fandtes en gruppe dykkere, der kunne gå helt hed på 30 meters dybde. Med sig havde de en klokke med luft og ellers intet andet. Denne specialdykker hed en urinator, hvilket man mener, hænger sammen med, at det store pres på kroppen i de dybder fik dykkerne til at tisse meget.
Der var stor respekt om urinatorerne, for det var et yderst farligt hverv, og det var derfor også særdeles velbetalt. Af samme grund blev urinatorer mest brugt, når der skulle bjerges kostbare ladninger fra et sunket skib og lignende.