Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kakao: Gudernes drik

Spaniere og portugisere hjemførte kakao til Europa, og dermed var grunden lagt for en global succes.

I årtusinder var kakao kun kendt af indianerne i Amazonas' vilde jungle. Men så fik de højtudviklede indianerkulturer smag for kakaodrikken, og snart var kakaobønner Sydamerikas dyreste handelsvare.

Bønnerne blev brugt som betalingsmiddel og ofret til guderne, mens kakaodrikken var en luksus for konger og ypperstepræster.

Spaniere og portugisere hjemførte kakao til Europa, og dermed var grunden lagt for en global succes.

Indianere spiser frugten

Amazonindianerne undgik de bitre kakaobønner.

Genetiske studier af de 22 kendte arter af kakaotræer har vist, at de med stor sandsynlighed stammer fra det vestlige Amazonas.

Arkæologer mener, at amazonindianerne har nydt kakaotræets frugter i mindst 6.000 år. De spiste ikke de bitre kakaobønner, men den søde hvide skal under skrællen, som kakaofrøene er indkapslet i.

Mayaerne dyrker kakaotræer

Denne mayagudinde vokser ud af kakaofrugter.

Indianernes handelsruter dækker store dele af Sydamerika, og en vareøkonomi vokser frem. Kakaobønner er en af de populære handels-varer, som når mayaernes rige sydfra. Arkæo-logiske fund fra Honduras viser, at mayaerne selv begynder at dyrke kakaotræer mellem 1400 og 1100 f.Kr.

Det er også mayaerne, som navngiver træet kakaw. Ordet betyder “det, guderne indtager”. Mayaerne rister sandsynligvis kakaobønnerne og tygger dem som nydelsesmiddel og medicin. Kakaobønner bruges også som offergave til guderne.

Kakaobønner bliver brugt som penge

Aztekerne krævede skat betalt med kakao.

Kakaoen er nu udbredt i meget af Syd- og Mellemamerika. Kakaobønnen er så værdifuld, at det bliver almindeligt at bruge den som betalingsmiddel. En stor avocado koster fx tre kakaobønner, mens prisen for en kalkun eller en vævet kappe ligger på mellem 80 og 100 bønner.

Brugen af kakaobønner som penge kommer til at vare i ca. 1.000 år. I 1400-tallet, da aztekernes rige er på sit højeste, får de tribut fra deres besejrede naboer betalt i kakaobønner. Hvert år modtager de 980 læs. Ét læs består af 8.000 bønner.

Europæerne opdager kakao

Sydamerika gav spanierne tobak, kaffe og kakao.

Kakao er ukendt for europæerne, indtil Hernán Cortés erobrer aztekernes rige. Ved spaniernes første møde med kong Montezuma 2. i 1519 bider spanierne mærke i, at det eneste, kongen drikker, er en kakaodrik tilberedt af en personlig tjener. Kongen får drikken serveret i et guldbæger og slubrer den langsomt i sig med en guldske.

I 1544 serveres kakaodrikken for første gang i Europa. Højtstående mayaindianere bliver taget med til Europa og tilbereder drikken for prins Filip af Spanien. Kakao tilsat sukker bliver hurtigt værdsat i Spanien, men kun de allerrigeste har råd til den nye eksotiske drik.

Kakao bliver en modedille

Fine englændere drak deres kakao om morgenen.

I 100 år er Spanien og Portugal de eneste lande, som via deres kolonier har adgang til kakao. Det er strengt forbudt at eksportere kakaobønner til andre lande.

Via erobringer i Caribien får englænderne og franskmændene dog efterhånden kendskab til det eftertragtede kakaotræ og begynder at anlægge plantager. I 1657 bliver den første kakao-salon åbnet i London, og den kostbare drik bliver en sand modedille.

Dampmaskiner laver kakaosmør

Industriel forarbejdning betød, at flere fik råd til at smage kakaoen.

Indtil den industrielle revolution kan almindelige mennesker kun drømme om kakao. Men i slutningen af 1700-tallet bliver mekaniske, dampdrevne møller opført i Caribien.

Møllerne knuser de fedtholdige kakaobønner og omdanner dem til en pasta kaldet kakaosmør. Kakaosmørret bliver blandet med mælk og sukker. Derefter kan det enten drikkes eller bruges i kager.

Chokoladen bliver opfundet

Van Houten havde patent på chokoladen i 10 år.

Hollænderen Coenraad van Houten tager patent på en metode til fremstilling af rent kakaopulver. Han fjerner bønnens naturligt bitre smag ved hjælp af soda og potaske.

Van Houten eksperimenterer også med at blande kakaopulver, sukker og kakaosmør og lade blandingen størkne. Resultatet er mørk chokolade.

Chokolade til alle

Påskeæg af chokolade blev masseproduceret allerede i 1925.

Da Coenraad van Houtens patent udløber, begynder flere virksomheder at producere chokolade i store mængder og mange forskellige afskygninger.

I 1847 introducerer det engelske firma J.S. Fry & Sons Ltd. således verdens første chokoladebar.

I 1875 begynder den schweiziske chokoladefabrikant Daniel Peter at blande mælkepulver i chokoladen. Hans nabo, babymadsfabrikanten Henri Nestlé, deltager i udviklingsarbejdet, som ender med mælkechokoladen.

Det nye produkt er en sensation, salget eksploderer, og flere store kakaoplantager må anlægges rundt om i Afrika.

Læs også:

Hverdagsliv

Djævlemani udløste krig i Europa

16 minutter
card players 1600 rombouts theodor
Hverdagsliv

Hvorfra stammer spillekort?

1 minut
Hverdagsliv

Før køleskabet: Sådan holdt maden sig frisk

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul