Kegledreng, lygtetænder og 8 andre jobs, som ikke findes længere
Bowlingkegler blev stillet op af små drenge, sovetryner blev vækket af mænd med lange pinde, og ligrøvere skaffede friske kadavere til læger. Den moderne teknologi har lagt flere af fortidens mest kuriøse jobs i graven.
Opvækkerne dukkede op i Storbritannien i begyndelsen af den industrielle revolution, hvor briterne pludselig fik brug for at være på fabrikkerne til tiden. Opvækkerne var i bund og grund menneskelige vækkeure, som brugte forskellige redskaber – oftest lange stænger, køller eller pusterør – til at vække kunderne. Jobbet begyndte at forsvinde i 1920’erne, men i industribyen Manchester fandtes opvækkere helt op i 1950’erne. Foto: Wikimedia.
Først med køleskabets og fryserens udbredelse efter 2. verdenskrig måtte de sidste isskærere lægge deres sav på hylden. Indtil da havde store hære af isskærere forsynet store dele af verden med is, som blev skåret ud af tilfrosne søer. Salg af is var især stort i Norge, hvor 500.000 tons is blev eksporteret i slutningen af 1890’erne. Foto: Wikimedia.
Før opfindelsen af radaren måtte militæret stole på soldater med skarpe ører, når de ville undersøge, om fjendtlige fly var på vej. Soldaterne brugte bl.a. såkaldte akustiske spejle og andre apparater for at lytte sig frem til motorlyd fra fjenden. De finfølende ører blev overflødige efter 2. verdenskrig. Foto: Wikimedia.
Næsten alle europæiske storbyer havde en hær af rottefængere tilknyttet. Deres opgave var at tynde ud i de enorme rotte-populationer og dermed forhindre spredning af smitsomme sygdomme. Jobbet var forbundet med stor fare, fordi rotterne ofte blev fanget med hænderne, selvom nogle rottefængere også benyttede sig af fælder og små hunde. Foto: Wikimedia
Indtil indførslen af elektriske lygtepæle gik lygtetænderen rundt i byens gader og tændte lygterne manuelt. Før elektricitetens udbredelse oplyste lygtepæle med olie, gas eller stearinlys, og lygtetænderen benyttede en lang pind med en brændende væge til at antænde lygten. Om morgen gik samme mand rundt og slukkede lygtepælene. Foto: Wikimedia
Nu om dage bliver tømmer transporteret i store trucks. Men før telknologien og infrastrukturen var til stede, blev tømmer sendt til savværkerne via floder. Tømmerdriverens opgave var at dirigere tømmeret i den rigtige retning og sikre, at træet kom frem til det rette sted. Foto: Wikimedia
I 1878 blev amerikanske Emma Nutt verdens første omstillingsdame. Hun og de tusindvis af efterfølgende omstillingsdamer var hjertet i al telefonkommunikation, indtil den teknologiske udvikling kørte dem ud på et sidespor. Deres opgave var at alle opkald endte hos de rigtige modtagere – og den opgave udførte de nidkært indtil omkring 1960’erne. Foto: Wikimedia.
Gravrøverne havde deres storhedstid i 1800-tallet, hvor de blev hyret til at skaffe friske lig til universiteterne. Her kunne de medicinske studerende dissekere og studere ligene, som ellers var særdeles svære at få fat på ad legale veje. Ligrøveri endte i praksis i 1830’erne, hvor en ny lov tillod briterne at donere deres pårørendes kroppe til videnskaben. Foto: Wikimedia
I 1800-tallet gav flere amerikanske fabriksejere lov til, at deres arbejdere måtte ansætte en oplæser. Formålet var adsprede arbejderne, som ofte udførte manuelt, ensformigt arbejde. Lønnen til oplæseren blev indsamlet blandt arbejderne. Læsestoffet kunne være enten en bog eller en avis – oftest med tilknytning til venstrefløjen eller fagforeningerne. Den sidste kendte oplæser i USA blev fyret i 1931. Foto: Wikimedia