Modehuset Chanel har aldrig sendt en parfume med navnet No 4 i handelen.
No 5 kom formentlig til verden, da designeren Coco Chanel bad den russiskfødte parfumør Ernest Beaux om at skabe en prøveserie på 10 forskellige dufte.
Coco Chanel havde mødt Beaux gennem den russiske storhertug Dmitrij Pavlovitj, som hun på det tidspunkt havde en affære med.
Da Beaux afleverede sin prøveserie, udpegede Coco Chanel flaske nr. fem som sin favorit. Tallet var ovenikøbet hendes lykketal.
Stilikonet Coco Chanel (1883-1971) inspirerede kvinder til at gå i enkelt tøj og smide de besværlige korsetter og underkjoler.
Den 5. maj 1921 forærede Chanel parfumen til sine nærmeste venner, hvor den faldt godt til i armhulerne.
Derefter blev den udelukkende brugt som gratis gave til de bedste kunder i hendes tøjbutik i Paris, ligesom prøverummene blev parfumeret med den nye duft – hvilket de stadig bliver i Chanel-butikker verden over.
Coco Chanel indgik i 1924 partnerskab med den franske forretningsmand Pierre Wertheimer, som købte 70 procent af Chanels parfumefirma, mens hendes ven Théophile Bader erhvervede 20 pct.
Hun beholdt selv de sidste 10 pct. Efter krigen blev hun snydt og fik mod aftalen kun udbetalt to procent af profitten.
Det lykkedes hende ikke at genvinde kontrollen med sin signaturduft, som stadig ejes af Wertheimer-familien.
