Genforskere fra Indiana University i USA var i færd med at studere såkaldte de novo-mutationer i gener, da de for nylig gjorde en utilsigtet og overraskende opdagelse.
“Gennem vores forskning inden for moderne mennesker bemærkede vi, at vi kunne fastslå alderen for, hvornår folk havde fået børn ud fra typen af DNA-mutationer, som de overførte til deres efterkommere”, forklarer genetiker Matthew Hahn.
“Vi kan nu identificere disse mutationer og se, hvordan de er forskellige mellem fædre og mødre, samt hvordan de ændrer sig som følge af den enkelte forælders alder”, tilføjer hans kollega Richard Wang.
Med denne metode er det lykkedes de to forskere at fastslå, at der i de seneste 250.000 år har været en tydelig forskel i alderen på fædre og mødre. I gennemsnit bliver mænd forældre omkring 30-31 års alderen, mens kvinder typisk har været lige omkring 23 år gamle.
Et af de mest markante eksempler på en ældre mand, der fik børn med en ung kvinde var Sir Charles Tennant i 1904. I en alder af 80 år fik han et barn med sin 26 år gamle hustru Marguirite Miles.
Flere forklaringer kan komme i spil
Aldersforskellen mellem mænd og kvinder kan ifølge historikere bl.a. skyldes kulturelle tendenser. Men det faktum at mange kvinder døde i barselssengen i en ung alder, mens mænd kunne fortsætte med at få børn, selvom de blev ældre, har været med til at skævvride aldersfordelingen.
I de seneste 5.000 år er alderforskellen på mødre og fædre dog blevet mindre. Mens mændene forsat bliver fædre omkring de 30-31 år, får kvinder i gennemsnit børn når de er ca. 28 år.
