Omskæring, egyptisk papyrus

Omskæring skulle kurere kønssygdomme

Mayaer, egyptere, kristne og aboriginere har gjort det op gennem historien – for at beskytte mod syfilis, formilde guderne eller dæmpe lysten til onani. Men hvad synes du om praksissen i dag? Stem længere nede i artiklen.

Mayaer, egyptere, kristne og aboriginere har gjort det op gennem historien – for at beskytte mod syfilis, formilde guderne eller dæmpe lysten til onani. Men hvad synes du om praksissen i dag? Stem længere nede i artiklen.

The Picture Art Collection/Imageselect

Da lægen Eugen Levit udgav sin pamflet “Israelitisk omskæring, belyst fra et medicinsk og humant standpunkt”, var ordene hårde og bitre.

“Hvilket kultiveret folk kan dog finde på at betragte blodige, lemlæstede genitalier som et guddommeligt kultursymbol?” skrev den østrigsk-jødiske læge i 1874.

Levits søn var netop død af blodforgiftning, fordi såret efter drengens omskæring blev inficeret. I sin pamflet kaldte Levit til kamp mod indgrebet for at “beskytte tusinder af uskyldige skabninger mod tortur og lemlæstelse”.

I datidens Europa og USA anså både kristne og jødiske læger indgrebet, hvor forhuden fjernes med en skarp kniv, som en måde at holde penis ren på. Uden forhud kan snavs ikke samles i hudfolderne. Nogle læger påstod sågar – uden fremlæggelse af beviser – at omskæring forhindrede knogleskørhed, epilepsi, sindssyge og syfilis.

Omskæring i Asien

Omskæring er fortsat en almindelig praksis i mange kulturer verden over.

© Library of Congress

For mange jøder var omskæring dog ikke kun et spørgsmål om sundhed, men religion. Traditionen er baseret på 1. Mosebog, hvor Gud i en åbenbaring giver Abraham en klar besked:

“Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer”.

Hurtigt blev Eugen Levits pamflet en del af debatten om omskæring – en debat, som har raset siden Alexander den Stores dage.

Omskæring gjorde penis stærk

Ifølge forskere kan Abrahams åbenbaring have fundet sted omkring 2100 f.Kr. På den tid havde egypterne i årtusinder omskåret mænd og unge drenge.

Røntgenfotografier af 6.000 år gamle mumier har afsløret, at de afdøde var omskårne. Og verdens ældste gengivelse af en omskæring er også egyptisk. Den findes på et stenrelief fra 2400 f.Kr., hvor en dreng holdes fast af en hjælper, mens præsten fører en bredbladet stenkniv rundt om drengens penis.

“Hold ham, og lad ham ikke besvime”, formaner præsten ifølge relieffets hieroglyffer sin hjælper.

Oldtidens egyptere mente, at kroppen konstant skulle tømmes for urene væsker, ellers opstod sygdom. Når forhuden var fjernet, flød slemme væsker nemmere ud af penis, hed det. Ifølge egypterne gjorde omskæringen også penis stærkere, så onde ånder ikke kunne trænge ind gennem den. At bide smerten i sig og ikke gøre modstand ved omskæring var ærefuldt.

I 2200-tallet f.Kr. nedskrev egypteren Uha sine oplevelser på en stentavle.

“Da jeg blev omskåret med 120 andre mænd, slog ingen fra sig”, lyder hans beskrivelse.

I mindst 10.000 år har mennesker udført omskæring. Overgangsritual, blodoffer og renlighed er blandt forklaringerne, når unge drenge får fjernet forhuden.

Østafrikansk dyremaske
© Shutterstock

Masker skulle skræmme

Fra 2-3000 f.Kr. (Afrika): Hos visse stammer i Østafrika bliver 10-årige drenge omskåret. Mænd iført dyremasker danser om drengen for at skræmme ham, så han glemmer smerten.

Shutterstock

Hånd med snitsår
© Shutterstock

Blod formildede guderne

Fra 200-tallet e.Kr. (Mellemamerika): Mayaerne skar i sig selv og lod blodet flyde som offer til guderne for en god høst. Forskere mener, at omskæring af drengebørn indgik i ritualet.

Shutterstock

Omskåret penis, tegning
© Shutterstock

Lysten til sex styrkes

Fra 900-tallet e.Kr. (Madagaskar): For at ære forfædrene skal 1-2-årige drenge omskæres i hjemmet. Omskæringen garanterer ifølge traditionen virilitet og potens senere i livet.

Shutterstock

Pengesæk
© Shutterstock

Købmænd medbragte skikken

Fra 1200-tallet e.Kr. (Indonesien): Muslimske købmænd bragte ritualet til Fjernøsten, hvor medicinmænd omskar drenge i alle aldre. I dag foretages indgrebet oftest af en læge.

Shutterstock

Flintekniv til omskæring
© Shutterstock

Smerte gør drenge til mænd

Fra 1400 e.Kr. (Australien): Med en flintekniv fjernes forhuden på de ca. 12-årige drenge blandt de australske aboriginals. Ritualet markerer drengens overgang til voksentilværelsen.

Shutterstock

I løbet af oldtiden spredte ritualet sig mod øst langs Middelhavskysten. Traditionen nåede til Mellemøsten, og siden da er jødiske drenge blevet omskåret otte dage efter fødslen for at opfylde den pagt, der blev indgået mellem jøderne og Gud. Den græske historiker Herodot omtaler omskæring i 400-tallet f.Kr.:

“Egypterne praktiserer omskæring for renhedens skyld, de betragter det som bedre at være ren end tækkelig”.

Ud over egyptere noterede Herodot, at indgrebet foregik hos fønikere, etiopiere og “Palæstinas syrere”.

Omskæring vakte forargelse

Da makedonernes konge, Alexander den Store, marcherede ind i Mellemøsten i 332 f.Kr., fik erobrerne et chok: I den græske kultur dyrkede mændene sport uden en trævl på kroppen, så når Mellemøstens sportsudøvere dukkede op til fx en brydekamp, vakte deres omskårne penisser opsigt.

Grækerne anså en omskåren penis for vulgær, fordi den i deres øjne lignede et erigeret lem.

For at undgå pinlige situationer trak nogle omskårne mænd og drenge den lille rest af forhud ud over penishovedet. Med en snor kunne de binde hudstykket sammen over penishovedet. Angiveligt lykkedes det for nogle at strække den lille rest hud så meget, at den kunne skjule, at de var omskårne.

“Omskæring, barbering af kønshårene, at trimme overskægget, klippe negle og fjerne hår i armhulerne” De fem naturlige måder, en muslim kunne holde sig ren på

Hos grækerne forblev omskæring en vederstyggelighed, og i 200-tallet f.Kr. forbød den græsk-palæstinensiske konge Antiochos 4. ritualet. Alle, som ikke adlød, skulle henrettes. Flere af Mellemøstens folkeslag, heriblandt jøderne, holdt traditionen i live i smug – bl.a. var Jesus og hans disciple omskårne.

“Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus”, fortæller Lukas-evangeliet.

Apostlen Paulus tvivlede dog stærkt på værdien af omskæringen, hvilket han omkring 50 e.Kr. gjorde klart i et brev til en kristen menighed i Galatien i nutidens Tyrkiet:

“For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej”.

For at opnå frelsen var troen på Jesus vigtigere end at få fjernet forhuden, argmenterede Paulus. Uden kravet om omskæring blev det også nemmere for kristne missionærer at vinde tilhængere blandt grækere og romere. Og religionen blev snart så populær, at kejser Theodosius i 380 e.Kr. gjorde kristendommen til statsreligion i Romerriget.

Myte: Jøder brugte kristent blod

Med udbredelsen af islam i 600-tallet e.Kr. blev fjernelsen af forhuden et ritual for millioner af muslimer. Den nye religion nåede på under hundrede år ud over Mellemøsten til Iran, Egypten og Nordafrika. Åbenbaringerne, som profeten Muhammed modtog fra Allah, blev nedfældet i Koranen, muslimernes hellige bog.

Omskæring nævnes ikke i Koranen som et krav for muslimer, men den omtales i de nedskrevne fortællinger om Muhammeds liv, på arabisk kaldet hadith. Heri proklamerer profeten, at mennesket har fem naturlige måder at holde sig ren på:

“Omskæring, barbering af kønshårene, at trimme overskægget, klippe negle og fjerne hår i armhulerne”.

Ifølge nogle muslimske traditioner blev Muhammed født perfekt – dvs. omskåren. Da muslimske hære i 700-tallet e.Kr. invaderede Spanien, fulgte traditionen med. Ifølge den spanske præst Eulogius tvang muslimerne de lokale kristne til at lade sig omskære.

Stol, omskæring

Under en jødisk omskæring står der traditionelt en tom stol til profeten Elias, hvis ånd angiveligt overværer ceremonien.

© The Israel Museum, Jerusalem

Blandt kristne blev omskæring betragtet som en ødelæggelse af Guds værk, og mange i middelalderens Europa så derfor skævt til deres jødiske naboer. Mistroen blev næret af vandrehistorier, som blev trykt og omdelt.

Fx viser “Nürnbergkrøniken” fra 1493 et træsnit, hvor jøder omskærer en to-årig, kristen dreng og derefter lader ham forbløde. Værkets forfatter, den tyske læge og historiker Hartmann Schedel, mente, at jøder brugte kristent drengeblod i deres påskeritual.

Da hele Spanien i 1492 atter blev samlet under kristne herskere, blev landets jødiske indbyggere udvist.

Af frygt for yderligere forfølgelse udførte flere af Europas jøder omskæring af drengebørn i forældrenes hjem frem for offentligt i synagogen. Ritualet overlevede i århundreder, indtil sekulariserede jøder i 1800-tallet begyndte at kritisere den i deres øjne forældede praksis.

Omskæring endte i tuberkulose

Blandt kritikerne var en gruppe tyske jøder i Frankfurt. I 1842 udsendte gruppen kaldet “Selskabet af Reformvenner” en erklæring om at ville “udrydde antikverede skikke” inklusive alt, som “har degraderet og vanæret religionen i tænkende mænds øjne”.

Argumenterne mod omskæring blev flere op gennem 1800-tallet, i takt med at lærde fik øjnene op for bakteriers betydning. Manden, som udfører en jødisk omskæring – på hebraisk kaldet en mohel – kunne nemlig overføre sygdomme i forbindelse med indgrebet.

Traditionelt skal en mohel efter omskæring med sin mund suge såret rent for blod. Havde en mohel syfilis eller tuberkulose, kunne sygdommen overføres til det omskårne barn via bakterierne i hans mund.

Kniven og forbindingen, han viklede om den omskårne penis, var desuden ofte beskidt og kunne give betændelse i såret – og nogle gange forblødte børn, hvis kniven ramte en større blodåre. I 1837 rapporterede en læge i Wien således, at en gruppe spædbørn, der alle var blevet omskåret af den samme mohel, var afgået ved døden.

Omskæring, egyptisk papyrus

Verdens ældste afbildning af en omskæring er omkring 4.400 år gammel og stammer fra oldtidens Egypten.

© The Picture Art Collection/Imageselect

Omvendt blev andre læger på samme tid, også blandt de kristne, interesserede i omskæring. Indgrebet gjorde penis renere, men også mindre følsom, hvilket dæmpede lysten til at masturbere. At tilfredsstille sig selv blev dengang anset som en årsag til syfilis, evnesvaghed og sindssyge.

Læger mente også, at omskæring kurerede børn for at tisse i sengen, og i 1865 påstod den engelske børnelæge Nathaniel Heckford at have helbredt epilepsi hos sine yngste patienter ved at fjerne forhuden. Fem år senere, i 1870, udførte en førende amerikansk kirurg, Lewis Sayre, omskæring på en fem-årig dreng, hvorefter drengens lammelser forsvandt.

“Han var i stand til at gå med strakte lemmer. Omskæring beroligede simpelthen hans nervesystem”, skrev Lewis Sayre begejstret til den amerikanske lægeforening.

Beretningerne var uden lægefaglige beviser, men gjorde omskæring populært i USA. Fra 1880’erne påstod landets læger tilmed, at omskæring ikke var mere en operation end det at blive vaccineret, og at indgrebet var så beskedent, at det problemfrit kunne udføres på spædbørn uden kloroform eller opium som bedøvelse.

Værktøj til kvindelig omskæring

En kvindelig omskæring udføres ofte med meget primitive instrumenter.

© Friedrich Stark/Imageselect

Omskæring af kvinder

Millioner af piger omskæres hvert år for at gøre dem attråværdige på ægteskabsmarkedet. Ofte fjernes alle udvendige kønsorganer, og underlivet syes til, så kun urin og menstruationsblod kan flyde ud.

Kvindelig omskæring har rod i Afrika – den ældste omtale af fænomenet er fra en 4.000 år gammel egyptisk formular. Traditionelt udfører en ældre kvinde indgrebet vha. en ragekniv, et barberblad eller et glasskår. Pigernes alder er fra få dage gammel op til 15 år. Indgrebet skal gøre pigen smuk og klar til ægteskab, og mange mødre lader deres piger omskære af frygt for, at en ikke-omskåren pige vil blive udstødt af stammen.

Nogle piger får fjernet forhuden på klitoris, hos andre skæres også skamlæberne bort, og skeden syes til for at sikre, at pigen forbliver jomfru. Kun et hul på 2-3 mm tillader passage af urin og menstruationsblod. På bryllupsnatten bliver syningerne skåret op af en kvindelig slægtning, så parret kan dyrke sex.

I dag finder kvindelig omskæring sted i Afrika, Mellemøsten og Asien. Ifølge UNICEF har over 200 mio. kvinder fordelt på 30 lande været udsat for indgrebet. 27 af landene ligger i Afrika, i Somalia er over 90 pct. af kvinder omskårne.

Fordele ved omskæring var uden beviser

I 1900-tallet steg den vestlige modstand mod omskæring, i takt med at lægestanden ikke fandt videnskabelige beviser for, at fx onani udløste sindssyge. I 1949 skrev den skotske børnelæge Douglas Gairdner i artiklen “Forhudens skæbne”, at risici ved indgrebet – fx betændelse – oversteg fordelene.

Fra 1930’erne til 1975 faldt antallet af omskårne briter fra 35 til 20 pct. Sundhedsmyndigheder i Vesteuropa, Australien og Canada udsendte i 1970’erne bekendtgørelser imod at udføre omskæring som rutineoperation. Indgrebet er dog forblevet populært i USA, og i dag er op mod 60 pct. af amerikanske drengebørn omskåret.

LÆS MERE OM OMSKÆRING

David Gollaher, Circumcision: A History of The World’s Most Controversial Surgery, Basic Books, 2000

Leonard B. Glick, Marked in Your Flesh: Circumcision from Ancient Judea to Modern America, Oxford Uni. Press, 2005