Medicin: Peber kunne kurere alverdens lidelser
Videnskabsmanden og forfatteren Plinius den Ældre skrev i 70 e.Kr. om peberet: “Dets eneste attråværdige kvalitet er en særlig skarphed; og alligevel er det for dennes skyld, at vi importerer det hele vejen fra Indien!” Peber var også eftertragtet til medicin, da det blev anset for at være et vidundermiddel, som kunne kurere alt fra hoste til slangebid.
Guld: Der var penge i peber
I middelalderen var peber mere værdifuldt end guld og kunne sågar anvendes som betalingsmiddel. Kongelige satte tjenere til at vogte deres peber dag og nat, og de velhavende gemte det i klæderne. Peberets oprindelse var en lukrativ hemmelighed blandt de arabiske købmænd, europæerne købte krydderiet af.
Mysterium: Røverhistorier om peber
Før europæerne fandt peber, var krydderiet omgærdet af megen mystik. I 1400-tallet mente folk, at peber kom fra Paradis. Englænderen Bartholomew skrev i en encyklopædi, at peber groede på træer i skove bevogtet af slanger. For at få fat i peberet måtte de indfødte sætte ild til træet, så slangerne flygtede. Deraf fik peberet sin sorte farve.
Misforståelse: Columbus’ peber-kiks
Da Columbus i 1492 drog ud for at finde søvejen til Indien og dets rigdom af krydderier, nåede han i stedet Amerika. Columbus havde peberkorn med i lommen for at vise dem til de indfødte i håb om, at de ville lede ham til peberplanter. Men forgæves.
I stedet måtte Columbus nøjes med at hjembringe chiliplanten, som først blot blev dyrket som en kuriositet i de europæiske klosterhaver. Snart fandt munkene dog ud af, at chili kunne bruges som erstatning for den dyre, sorte peber.
Opdagelse: Peber-jagt tegnede verdenskortet
I slutningen af 1400-tallet kappedes de europæiske stormagter om at finde søvejen til Indien og dets skatkammer af krydderier. I 1498 nåede portugiseren Vasco da Gama landet ved at sejle rundt om Kap Det Gode Håb. Vasco da Gama fyldte lasten med peber, og arabernes lukrative monopol var brudt.
Slaveri: Peber kostede lokale dyrt
Da europæerne omsider fik adgang til det “sorte guld”, var det ikke ligefrem taknemmelighed, de udviste. I 1818 skrev englænderen sir Stamford Raffles forfærdet om hans landsmænds behandling af Sumatras befolkning: “Det er slaveri. Befolkningen er knækket, kvinder sælger sig selv for brød, og børnene er overladt til sig selv i elendighed”.