Fra flykabine til dagligstue
De frosne måltider var løsningen på et akut problem, som fødevareproducenten C.A. Swanson & Sons havde stået med i 1953. Årets salg af kalkunkød til thanksgiving var langtfra gået som forventet, og Swanson var efterladt med mere end 230 tons kalkunrester.
De mange ubrugelige tons kød, som virksomheden ikke havde plads til at opbevare meget længere, gav ejerne udsigt til et stort økonomisk tab, de for alt i verden ville undgå.
Noget måtte gøres – og det skulle gå hurtigt. Derfor bad Swansons ledelse deres ansatte om at komme med ideer til, hvordan det overskydende kalkunkød kunne anvendes.
Virksomhedens redningsmand blev sælgeren Gerry Thomas, der under en forretningsrejse til byen Pittsburgh fik øje på en kasse fyldt med metalbakker.
Distributøren, han var på besøg hos, fortalte ham, at bakkerne var udviklet til at opvarme og servere måltider til flypassagerer, og at Pan American Airlines netop var i gang med at teste dem.
“Det var bare en enkelt-rums bakke med folie”, forklarede Gerry Thomas 46 år senere i et interview med mediebureauet Associated Press i 1999: “Jeg spurgte, om jeg kunne låne den, og stak den i lommen på frakken”.
Ramte ind i tidsånden
Tilbage i den nordamerikanske by Omaha, hvor Swansons lager og kontorer lå, introducerede Gerry Thomas den nye emballage-idé for Swansons ledelse. Han delte bakken op i flere rum, og hans overordnede så straks et stort salgspotentiale.
“Nødvendighed var opfindelsens mor”, konstaterede Gerry Thomas. Swansons bakker blev opdelt i tre rum, og i hver anretning blev skiver af kalkun pakket sammen med majsbrød-fyld og sovs, ærter med smør og mos lavet af søde kartofler – uundværlige dele af en traditionel, amerikansk thanksgiving-middag. Og selvfølgelig skulle produktet opkaldes efter tidens husalter, mente Gerry Thomas.
“Jeg tror, at navnet gjorde hele forskellen”, fortalte han om tv-dinners i interviewet med Associated Press.
Swanson var dog ikke den første amerikanske virksomhed, der forsøgte sig med frosne måltider. Allerede i 1923 blev teknikken til hurtig nedfrysning – som kunne holde frosne madvarer friske – opfundet af amerikaneren Clarence Birdseye. Produkterne var populære lokalt, men nåede aldrig ud på nationelt plan. Det var Swansons massive reklamekampagne i 1954, som gjorde tv-middagen til et kulturelt fænomen.
Samtidig ramte tv-dinners direkte ind i tidsånden efter anden verdenskrig. Elektriske apparater skulle spare husmoren tid, køleskabe med fryser fandtes efterhånden i mange køkkener, og fjernsynet var en højt skattet ny opfindelse, som familier landet over samledes omkring hver aften.
Frysemad var svaret på et behov, som mange ikke vidste, at de havde. Stadig flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, og det var en lettelse for dem, at de ikke skulle bruge timer i køkkenet efter en lang arbejdsdag.
Klagebreve fra sure mænd
Men ikke alle var begejstrede for de nye retter. Flere forsmåede mænd sendte vrede klagebreve til Swanson-firmaet, fordi deres koner ikke længere ville lave mad fra bunden til dem, som deres mødre havde gjort.
Kritikere mente også, at de nemme retter underminerede den amerikanske familie- og madkultur.
Familiernes medlemmer kunne nu selv vælge, hvad, hvor og hvornår de ville spise, hvilket fik den klassiske familiemiddag til at gå i opløsning. Få år senere, i 1970'erne, anklagede læger Swansons færdigretter for at indeholde for meget fedt, salt og
giftige konserveringsmidler.
I begyndelsen af 1980'erne blev fedtfattige, sundere færdigretter sendt på det amerikanske marked, så forbrugerne kunne spise nemme retter med god samvittighed. Og kampen mod de frosne måltider fortsatte.
I 1990'erne begyndte amerikanske tv-stationer at sende en helt ny slags madprogrammer, som viste seerne, at mad kunne være nemt og hurtigt at lave fra bunden – som et modspil til de frosne retter.
Kritik eller ej – opfinderen Gerry Thomas fik i 1999 en stjerne på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles, som en anerkendelse af tv-middagenes plads i amerikansk kulturhistorie.
“Det er en fornøjelse at blive identificeret som den person, der gjorde det, fordi det har ændret folks måde at leve på”, sagde han efter at have plantet sine hænder i flisens våde cement.
I dag sælges frosne måltider for milliarder af dollars i USA, og den gennemsnitlige amerikaner forbruger på et enkelt år 72 frosne, færdiglavede retter.
