Schæfer - den perfekte arbejdshund

Officeren Max von Stephanitz så under en øvelse en grå ulvelignende hyrdehund i arbejde. Han blev så begejstret over dens lydighed og effektivitet, at han i 1899 besluttede sig for at købe et eksemplar, så han kunne skabe den perfekte arbejdshund. Horand von Grafrath, som den blev døbt, er stamfader til alle schæferhunde.
Dobermann - skattefogedens bodyguard

Som skatteopkræver i 1800-tallets Tyskland var Karl Friedrich Louis Dobermann sjældent en velkommen gæst. Faktisk blev han ganske hyppigt truet og besluttede sig for, at han havde brug for beskyttelse.
Heldigvis havde Dobermann et bijob som hundefanger. Så han begyndte at krydse de hunde, han fik fat i. Målet var at skabe en hund, som var stor, intelligent, loyal og kunne bruges til personbeskyttelse.
Dobermanns avlsarbejde foregik temmelig tilfældigt og afhang af, hvilke gadekryds han havde ved hånden. Da han ikke førte optegnelser over sit avlsarbejde, ved man ikke præcis, hvilke racer han havde til sin rådighed.
Formentlig indgik både rottweiler, grand danois og flere terrierracer. Da Dobermann døde, overtog andre finpudsningen af hans avlsarbejde, og det endelige resultat blev opkaldt efter ham. Dobermannen er i dag en af de mest populære – og frygtede – vagthunde.
Golden Retriever - vandhund på fuglejagt

Golden retrieveren er en af verdens mest populære hunderacer, ikke mindst fordi den er let at træne og har et mildt temperament. Det gør den til en ideel familiehund.
Da den engelske rigmand Dudley Coutts Marjoribanks skabte hunden i 1860'erne, var det dog ikke familiehygge, men jagt, som var hans drivkraft. Særligt ønskede han en hund, som beredvilligt ville kaste sig ud efter fugle, som var blevet skudt over en sø. Den skulle altså være en god svømmer.
Under et besøg i Brighton blev Marjoribanks så imponeret af en trup af optrædende hunde, at han købte en af dem. På sit gods i Skotland parrede han den opvakte show-hund med en nu uddød race – den vandelskende tweed spaniel.
De fire hvalpe, der kom ud af den krydsning, blandede han med bl.a. blodhunde og irske settere.
Gennem årevis med tålmodig udvælgelse og bevidst indavl nåede sir Marjoribanks omsider frem til sit mål: den intelligente hunderace, der i 1920 fik det officielle navn golden retriever – “den gyldne henter”.