Hun stod klar med kaffe, søde smil og dagens gøremål, når chefen mødte ind efter en lang morgen med konen derhjemme: Sekretæren, som i starten af 1900-tallet blev kendt som "the office wife" – kontorhustruen.
Hendes job var at sørge for, at chefen altid var tilfreds, og hustruerne frygtede hende mere end noget andet. En kvindeorganisation i USA forlangte på et tidspunkt, at et trådgitter blev sat op mellem gifte chefer og kvindelige stenografer.
Den sexede sekretær blev dyrket af Hollywood
Også Hollywood dyrkede historien om kærlighed på kontoret og film som "My Dear Secretary" var med til udbrede myten om den sexede sekretær i bevidstheden hos både mænd og kvinder.
Det varede ved lige indtil 1970'erne, hvor begreber som sexchikane blev kendt i den brede offentlighed, og en chef oftere fik sagsanlæg frem for kontorsex i bytte for tilnærmelser.
1861: Kvinder indtager kontoret
Kvinder får chancen for en plads ved skrivebordet, da mænd drager i krig.
Da den amerikanske borgerkrig bryder ud, får regeringens økonomichef Francis Spinner et problem – mange kontoransatte befinder sig på slagmarken.
Spinner løser problemet ved at ansætte kvinder som sekretærer, og snart følger andre regeringskontorer trop. Aviserne er ikke sene til at skrive om det, de ser som moralsk forkasteligt i ordningen: Når mænd arbejder med ugifte kvinder, kan anstødelige situationer let opstå.
1893: Kontorskandaler skaber overskrifter
Sekretærer får ry for at stjæle gifte mænd.
I 1893 kan folk i byen Buffalo i USA læse, at en ung sekretær efter sigende har lokket sin chef ud af et 23 år langt ægteskab.
Affæren mellem Alice Brand og den respekterede Alex Fortier bliver blæst stort op, og aviserne svælger i detaljer om gaver som “tøj, sko og søde sager”, som Fortier har givet til sin unge, blonde sekretær.
1921: Sekretæren skal tilfredsstille chefens behov
I kølvandet på den hastigt voksende gruppe af kvindelige sekretærer udkommer manualer, der i ordlyd minder om samtidens håndbøger om ægteskabet: “Lær hans præferencer, og adlyd dem, også selvom du ikke altid er enig. Antag, at han altid har ret”.
Udtrykket office wife – kontor-hustru – bliver i 1920’erne et velkendt synonym for den kvindelige sekretær, selvom størstedelen af de ansatte selv afskyr mærkatet. Mange mandlige kontorarbejdere – og ikke mindst kvinderne selv – fastholder, at hårdtarbejdende kvinder ikke bør hænges ud, fordi nogle mænd ikke kan udvise selvkontrol.
Konservative kvindegrupper henviser imidlertid til statistikker, der viser, at kvindelige stenografer i begyndelsen af 1900-tallet er den primære skilsmisseårsag i USA. En enkelt kvindegruppe i Boston forlanger endda, at trådhegnsbure skal være lovpligtige på kontorerne – så gifte mænd ikke kan komme i nærkontakt med de unge kvindelige stenografer.
1930: Hollywood forstærker glamourbillede
Underholdningsindustrien spinder guld på historier om kærlighed på kontoret.
Konceptet om den sexede sekretær viser sig at være en milliardforretning. Biografer viser romantiske komedier som “The Office Wife”, “Baby Face” og “Skryscraper Souls”, og forfattere som Faith Baldwin tjener tykt på at udsende den ene kontor-kærlighedsroman efter den anden.
I midten af 1930’erne udgør Baldwins romaner den mest populære genre. Får kvinderne ikke skrivebords-romantik nok, kan de købe sig fattige i de talrige confession magazines – blade, der kun skriver om romantik på arbejdspladsen og i dén grad holder Askepot-drømmen i live for sine mange læsere.
1962: Sekretær: Sådan flirter du dig til tops
Den tidligere sekretær Helen Gurley Brown anses i dag for at have inspireret kvindernes seksuelle revolution.
40-årige Helen Gurley Brown har ikke færre end 17 sekretærjob bag sig, da hun i 1962 udgiver håndbogen “Sex and the Single Girl”. Bogen indeholder tip til, hvordan en kvinde kan få mest mulig opmærksomhed fra mænd på kontoret, samt en trin for trin-guide til de forskellige stadier i en affære.
Salgstallene viser med al tydelighed, at befolkningen endnu ikke er klar til at tage afsked med ideen om den flirtende sekretær: Bogen sælger i to mio. eksemplarer på tre uger, og Gurley Brown udgiver kort efter en opfølger, “Sex and the Office”, som også bliver en stor succes.
Hun råder enhver sekretær til at følge sin chefs mindste vink. Hun skal ikke nødvendigvis gå i seng med ham, snarere bør hun overdænge ham med omsorg og gøre sig selv til hans bedste ven.
Kontorpigens ypperste mission er nemlig hverken at finde sex eller kærlighed, mener forfatteren. Sekretærposten er kun et skridt på vej mod toppen, hvis altså kvinden spiller sine kort rigtigt.
Det gør Gurley Brown. I 1965 overtager hun chefredaktørposten på det skrantende dameblad “Cosmopolitan”, som i løbet af få år bliver en international succes.
Helen Browns 6 råd til sekretæren:
Du skal beundre chefen som en gal. Ifør ham hans rustning om morgenen, og forbind hans sår om aftenen.
Du må aldrig kritisere din chef.
Gå med på alle hans påfund som chef. Det er sværere for hans kone, som jo risikerer at miste hjem og svømmepøl, hvis det går galt finansielt.
Ud over at give ham små komplimenter er det din pligt at indsamle kontorets sladder til ham – gør det som et lille bevis på din kærlighed.
Hvis du ikke kan stave, og det kan de færreste, så slå det op.
Klæd dig indimellem som en uskyldig skolepige med hvid krave og manchetter. Mænd tiltrækkes af uskyld.
1970: Kvinder til kamp mod sexisme
70'ernes kvinder vil gøre op med sekretærens rolle som sexsymbol.
Den brede offentlighed hører første gang udtrykket sexchikane i 1975. En kvinde i Ithaca, New York lægger sag an mod sin mandlige chef, der har forsøgt at presse hende til sex. Hun taber retssagen, men hændelsen sender alligevel et nyt budskab til sekretærer: De behøver ikke længere finde sig i chefens uønskede tilnærmelser.
Magasinet Business Week advarer i 1970 sine læsere om det nye oprør: “En chef, der har brug for en privatsekretær, kan risikere at rende ind i kvindernes frihedsbevægelse med dens ligestillingsprincipper”, skriver bladet.
I 1976 står 33-årige Elizabeth Ray frem i medierne med afsløringer om kongresmedlemmet Wayne Hays. Han har ansat hende som sekretær, selv om hun efter eget udsagn “hverken kan skrive på maskine, arkivere eller passe telefonen”. I stedet er hendes pligt at stå seksuelt til rådighed for sin chef.
Kort efter går FBI ind i en sag om anklage for sexchikane mod repræsentanten John Andrew Young. Her kommer det også frem, at mindst 10 medlemmer af den amerikanske kongres og repræsentanternes hus har inkluderet sex som en del af deres jobinterviews.
1977: Lystne chefer kommer i gabestok
Vittighedstegninger dyrker den hovedløse og letpåklædte sekretær – til forargelse for mange.
I slutningen af 1970’erne drømmer de færreste kvinder om en karriere som sekretær. Modviljen bliver hjulpet på vej af den amerikanske organisation Women Office Workers of New York City, som afholder konkurrencer for at finde det mest nedværdigende sekretær-ærinde. En sættes til at rengøre sin chefs gebis, mens en anden skal hente hans kone og nyfødte baby på hospitalet.
Vinderen i 1980 er blevet bedt om at fotokopiere sexistiske vittighedstegninger fra mandemagasinet Playboy, fordi bossen vil dele dem ud til firmaets kunder.
1994: Sexchikane koster dyrt
Topadvokaten Greenstein (t.h.) er chokeret over sin dom.
Tæt på årtusindskiftet står både chefens omdømme og hans pengepung for skud i sager om sexchikane på arbejdspladsen.
I 1991 bliver indsættelsen af præsident George H.W. Bushs nyvalgte højesteretsdommer Clarence Thomas forsinket af beskyldninger om sexchikane. En måned efter underskriver præsidenten en lov, der tillader sagsøgere i sådanne sager at søge om erstatning.
Den første store sag opstår i 1994, da sekretæren Rena Weeks vinder en skelsættende sejr over sin chef Martin Greenstein.
Han er prominent advokat i det globale advokatfirma Baker & McKenzie og bliver dømt til at betale Weeks, hvad der i dag svarer til 61 mio. kr. i erstatning for bl.a. at have befamlet hende. Sejren markerer et officielt opgør med ideen om the office wife.