Sexhandel i London: Kvinder solgte hinanden
Penge og spiritus flyder i 1700-tallets London, hvor specielt Covent Garden er berygtet. Her sværmer det med prostituerede, der er med på den værste, hvis betalingen ellers er i orden...
Det anslås, at hver femte kvinde i London var involveret i prostitution. Modsat andre storbyer foregik sex-handlen her ikke i det skjulte.
Den 18-årige William Hickey bevæger sig ned gennem Covent Garden. Månen skinner på de udfordrende kvinder, der vender sig efter ham og hans venner.
Høje stemmer, hvin og lystig latter fra de nærliggende beværtninger, Lovejoy’s Bagnio, Tom King’s Coffee House og The Finish, runger støjende gennem natten. William Hickey har boet i London et år, mens han studerer jura, men det er første gang, han besøger Covent Garden efter solnedgang.
Han har aldrig oplevet noget lignende.
De unge mænd er denne forårsnat i 1768 på vej til den berygtede kro Wethersby, der ligger i pladsens udkant. De banker på døren, og en smal lem åbner sig.
I skæret fra gadebelysningen kan Hickey ane en ældre mands grove ansigt bag en række jerntremmer.
“Hvem dér?” spørger fyren.
“Venner”, svarer Hickeys kammerat, hvorefter døren bliver åbnet.
Indenfor får vennerne et chok.
På borde, stole og bænke er mænd og kvinder sammen på usømmeligste vis, og på gulvet slås to halvnøgne kvinder med blodet strømmende ned over ansigterne. Tøjet er næsten revet fra deres kroppe, så barmene er blottede.
William Hickey står lamslået og overværer det absurde slagsmål. Den unge mand sværger, at han aldrig mere vil sætte sine ben i kroen.
Men som han skriver i sine memoirer, så vender han tilbage allerede måneden efter. Og William Hickey er ikke alene.
Covent Garden er nattelivets højborg i 1700-tallets London. Adelsmænd og kunstnere blander sig med lokale arbejdsmænd og forbrydere for at feste og nyde livet i selskab med de mange prostituerede.
Kvarterets badeanstalter, kroer og kaffehuse er berygtede for de mest lystige og bizarre orgier, hvor gin, slagsmål og sex bliver blandet sammen i en syndig cocktail, som verden aldrig tidligere har oplevet.
Hver femte kvinde er involveret
England er blevet et imperium, og London udvikler sig til at blive Europas største by og centrum for handel og økonomi.
Samtidig mister kirken med oplysningstiden og videnskabens fremmarch det solide jerngreb, den har holdt landets indbyggere i. Resultatet er en hovedstad, hvor penge og alkohol lystigt flyder i stride strømme.
Byen sværmer med prostituerede. Det anslås, at hver femte voksne kvinde i London er involveret i prostitution, og modsat andre storbyer som Paris og Amsterdam foregår sexhandlen her ikke i det skjulte.
Når natten bryder frem, kan indbyggerne nord for Themsen ikke undgå at møde de letpåklædte damer. Mest berygtet er gaderne omkring Oxford Street, Fleet Street og Charing Cross, hvor forretninger og markedsboder holder til om dagen.
Efter mørkets frembrud bliver en mand i det kvarter opsøgt af kvinder, som tilbyder deres selskab eller diskret hvisker: “Jeg vil så gerne giftes med dig”.
Løfter manden sin højre arm, er det tegn på, at han vil betale for deres ydelser, og de går sammen ned ad en sidegade eller til en portåbning.
Her er så mange prostituerede, at tilrejsende er i chok over det moralske forfald. I 1792 skriver Friedrich Wilhelm von Schütz hjem til Hamborg:
“Så snart gadelamperne blev tændt, begyndte det at sværme med gadepiger, som havde majet sig ud og var velklædte, mens de udstillede deres attributter. Der er med sikkerhed intet sted i verden, som kan sammenlignes med London i vellyst”.
Londons gader bar præg af den livlige sexhandel. Ikke alle prostituerede havde tid til at finde hjem på toilettet.
Kongen flygter fra slagsmål
En af de mest berygtede kvinder i Londons hedonistiske natteliv er Moll King. Hun er datter af en skomager, og som barn solgte hun frugt, fisk og grøntsager med sin mor.
Siden blev hun prostitueret, inden hun giftede sig med Tom King. Sammen åbnede de Tom King’s Coffee House på Covent Garden, hvor Moll solgte kaffe, te og kakao samt gin til byens underverden.
Beværtningen havde natteåbent, og stedet blev hurtigt både berygtet og eftertragtet. Tom King har kontakter til aristokratiet og drikker med de fineste kunder, mens Moll King holder sig ædru og sørger for, at udsmiderne smider de værste slagsbrødre ud.
Kaffehuset har ingen senge, så Tom og Moll kan ikke straffes for at drive bordel. I stedet drikker de kunderne så fulde, at de ikke kan tage hjem og derfor må overnatte på et af Covent Gardens bordeller.
“Her foregår sager, der er forbeholdt natten”, står der at læse i bogen “The Life and Character of Moll King”, der udkom i år 1747.
“Der er selskaber af alle slags, hvor hver en svend, fra stormændene til kaffehusdrengen, kan være sikker på at finde en ventende nymfe. Her kan du se glædespiger udklædt som elegante damer. De bærer forklædning for lettere at bedrage de uforsigtige unge, der er så uheldige at kaste deres øjne på dette bedrag”.
Flere bøger fortæller i dag, at selv kongen, George 2., sniger sig ind på Tom King’s Coffee House.
Han betragter en kvinde ved nabobordet, indtil hendes ledsager, som ikke genkender kongen, rejser sig vredt og udfordrer ham til en slåskamp. Kongen flygter hurtigt.
Det berygtede kaffehus må lukke, da Moll King angriber en kunde. Hun ender sine dage i fornemme omgivelser i et hus, hun har købt uden for London – en skæbne, som er de færreste prostituerede forundt.
Gæld til bordelmutter
Det er især unge piger, der bliver rekrutteret som prostituerede.
Mange rejser fra deres hjem på landet i hestevogn ind til London. Her stimler bordelmutterne sammen og tager imod pigerne, som er glade for at møde en venlig sjæl.
Ofte har bordelmutterne selv været prostituerede og købt sig et kaffehus eller en bagnio – en lille badeanstalt – for deres sparepenge. De låner pigerne tøj eller et værelse samt kostpenge, hvorefter pigerne står i gæld til bordelmutterne.
Andre kvinder ender i prostitution, fordi mænd har efterladt dem alene med et barn, og i de fattige kvarterer bliver mange piger ligefrem børneprostituerede.
Nogle bliver endda solgt af deres forældre, og de lever et kort og brutalt liv, hvor den eneste lindring findes i billig, hjemmebrændt gin.
“Harris's List” – opkaldt efter alfonsen Jack Harris – samlede adresser og priser på byens prostituerede.
Bog med priser
I dette miljø lægger alfonsen Jack Harris navn til en liste over flere hundrede prostituerede, som bliver samlet i en lille bog, “Harris's List of Covent Garden Girls”.
Den kan købes på kroer og bordeller og i forretninger på og omkring Covent Garden for to shilling og seks pence. Heri kan man finde adresser på de prostituerede, og bogen beskriver også de enkelte kvinders alder, udseende og pris.
For ikke ligefrem at udlevere de prostituerede, der måske har familie at tage hensyn til, nævnes blot enkelte bogstaver i efternavnet.
Om miss B____rn, nr. 18 Old Compton Street, Soho, står der:
“Denne dygtige nymfe er netop fyldt 18 år. Hendes krop er perfekt, og hun er netop frivilligt startet i denne Venusverden. Hun spiller på klaver, synger, danser og elsker alle dele af den kælne akt, du kan forestille dig. Hun er af middel statur, har fint rødbrunt hår, mørke øjne og et meget indbydende ansigt. I sengen gør hun alt, hvad hjertet kan ønske. Hendes pris er to pund”.
Nysgerrige efter sladder
Miljøet er berygtet, men også fascinerende, og mange af Londons indbyggere følger med i de mest feterede prostitueredes liv gennem magasiner og aviser som Nocturnal Revels, The Public Advertizer og The Gentleman’s Magazine.
En af de mest berømte kvinder, man her kan læse om, er Lavinia Fenton. Hun voksede op på et bordel ved Charing Cross, hvor en kunde underviste hende i sang og musik.
Som 19-årig fik hun job på et teater som skuespillerinde, og blandt hendes mange fans var hertugen af Bolton, som købte sig til nætter med den unge stjerne.
Da de to viste sig sammen offentligt, blev hendes optrædener på teatret endnu mere populære. Hertugen var nemlig en gift mand, og alle var nysgerrige efter kulørt sladder om det skandaløse forhold.
Først efter 20 år – da hans kone gik bort – giftede hertugen sig med Lavinia. Inden da havde hun født ham tre børn.
De fleste prostituerede er langtfra så heldige som Lavinia, og de færreste tænker på at spare op til alderdommen. Enkelte køber sig et kaffehus eller en kro, men flertallet ender dybt alkoholiserede og smittet af kønssygdomme som syfilis.
Da 1700-tallet løber ud, stopper de syndige nætter i det indre London. Folk har fået nok. Politikerne sætter skatterne op på alkohol, og det bliver ved lov forbudt at være prostitueret.
Da dronning Victoria krones i 1838, skyller strenge moralske strømninger ind over landet, der oplever en ny puritansk æra.
Sexhandlen forsvinder fra gaderne og vender aldrig tilbage i samme omfang som den tragiske og fascinerende verden, der herskede i centrum af London i næsten et helt århundrede.