Skolehistorie: Fra ydmygelser til forbud mod skældud
Én ting var fælles for skolegangen i Romerriget, middelalderen og 1800-tallet: Der var masser af skældud. Det vil en dansk skole nu gøre op med – men er det en god ide?
Lærere og elever i Romerriget fik ofte skældud, fordi de optog plads i gaderne.
Dyk ned i skolehistorien herunder:
Romerriget: Uddannelse var forbeholdt eliten
Offentlige skoler fandtes ikke i oldtidens Rom. Den ellers meget velorganiserede stat overlod i stedet uddannelsen af den romerske ungdom til private lærere.
Skolelokaler var der heller ingen af. I stedet foregik undervisningen på gaden, i ly af søjlegange eller i butikkernes baglokaler.
Undervisningen var delt i tre trin. I grundskolen lærte lærerne børnene at skrive, læse og regne. Uddannelsen gav adgang til fx håndværksfag. Piger havde adgang til grundskolen, men de fleste elever var drenge. De to øverste trin var forbeholdt Roms højere lag. Undervisningen på disse trin lærte eleverne at begå sig blandt eliten.
Slaver kunne formelt ikke gå i skole, men kunne i nogle tilfælde få lov til at følge undervisningen sammen med deres ejers børn.
Læreren måtte gerne slå eleverne.
Fordel: Alle kunne lære at skrive og regne. Grundskolen var åben for alle frie børn. Her kunne eleverne lære de mest nødvendige færdigheder.
Ulempe: Skolen fastholdt plads i hierarkiet. Undervisningen kostede penge, og kun de rigeste havde råd til at tage en højere uddannelse.
Skoletasken var rund. “Skolebøgerne” var skrevet på papyrus. Rullerne opbevarede eleven i en rund taske kaldet scrinium.
Middelalderen: Udenadslære frem for bøger
Elever i middelalderens skoler brugte sjældent bøger.
Hverken skoler eller forældre havde råd til datidens dyre håndlavede skrifter. I stedet lærte børnene sig detaljeret at huske, hvad læreren sagde i timerne.
Opgaven blev ikke lettere af, at det meste af undervisningen foregik på latin.
Først da Gutenberg i 1400-tallet opfandt trykpressen, blev bøger så billige, at skolerne fik råd til at købe bøger til eleverne.
Bøger var dyre, og de fleste elever måtte klare sig uden.
1800-tallet: Langsomme elever blev stemplet som idioter
En elev, der var langsom til at lære eller fik dårlige karakterer, var enten vrangvillig eller doven.
Sådan mente pædagogerne i 1800-tallets England.
Som straf blev eleven tvunget til at bære en høj, spids hat forsynet med et “D” for “dunce” – “fjols” eller “idiot” på engelsk.
Eleven blev desuden forvist til en taburet eller et bord bagerst i klassen. Ydmygelsen skulle få barnet til at skamme sig og dermed motivere ham eller hende til at gøre sig mere umage.
“Dummehatten” ydmygede bogligt svage.