Slangen er et af historiens vigtigste symboler

I den nordiske mytologi er Midgårdsormen guden Thors ærkefjende. Når de en dag mødes og kæmper det afgørende slag, vil det udløse ragnarok – jorden vil gå under.

Flere indianerstammer i Nordamerika har myter om en stor slange med horn. Hos creekindianerne er den ufarlig, og hornene har helbredende kraft. Men hos cherokeefolket er slangen dødbringende – selv dens ånde er giftig.

Mellem- og Sydamerikas indianere tilbad en fjerklædt slange, Quetzalcoatl. Slangen er symbol for den hvide skabergud og hos aztekerne
beskytter af præstestanden.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at i et hus med en slange vil familien aldrig sulte. Slangen er et af dyrene i den kinesiske dyrekreds, og her er den tegn på succes og kløgt.

I den jødiske tradition er slangen en frister, der lokker mennesket til at sætte sig op mod Gud. Slangen er derfor i jødisk og senere kristen symbolik tegn på noget ondt.

Ordet naga er sanskrit for både slange og gud, og i den hinduistiske mytologi er slanger symbol på død og genfødsel – fordi slanger skifter ham. Guden Shiva vises ofte beskyttet af en femhovedet slange, og slanger er også symbol på frihed, fordi de er umulige at tæmme.

I oldtidens Grækenland mente man, at slanger kunne helbrede. Æskulap var grækernes lægegud, og ifølge myten så han en slan­ge hente hel­bre­den­de urter til en anden, såret slange. Æskulaps stav omslynget af en slange er også i dag symbol på lægevidenskaben.

Flere steder i Afrika tilbedes pytonslanger. Slangerne menes at beskytte mod alt ondt, og nogle steder opfattes de som inkarnationen af afdøde forfædre.

I de oprindelige australieres mytologi er regnbueslangen symbol på vandet, der løber gennem landskabet, på regn, på frugtbarhed og på liv. Det var også regnbueslangen, der engang skabte landskabet ved at skubbe bjergene op og lave huler, efterhånden som den snoede sin store krop afsted.